Das Ende

Så sidder jeg i Århus igen hjemme i min og Markus’ dejlige lejlighed og nyder at være her. Markus er på arbejde, så jeg har haft hele dagen til at gå og vænne mig til at være her igen. Mit hoved har endnu ikke helt indstillet sig på, at jeg ikke har en returbillet med Deutsche Bahn til Trier igen om en uges tid, men at jeg derimod skal blive her denne gang. Det kommer nok inden for de næste par dage.
Der er sket en helt masse, siden jeg skrev sidst. Torsdag sidste uge havde vi vores absolut sidste time på Uni Trier, hvor Janne, Nina og Tobias skulle fremlægge, og de gjorde det super godt – lige til en 100 % fortjent 1’er! Vi havde taget slik med for at sige tak for, at vi måtte være med på kurset. Derefter var der ingen vej udenom: Der skulle gøres rent på mit værelse. Heldigvis var Kristin så sød at hjælpe mig med det, så det tog ikke så lang tid, som jeg havde frygtet. Møbler, vindue, vægge og gulv blev skrubbet og skuret, indtil der ikke var mere at komme efter. Først på aftenen kom Markus’ og hans forældre til Trier, og vi spiste på en italiensk restaurant i byen, inden hans forældre tjekkede ind på deres hotel, og Markus og jeg kørte op til mit værelse.

Fredag morgen kl. 10 kom Herr Schwaab for at tjekke værelset, og efter højst 1½ minut havde han tjekket det hele og sagt ok for det. Jeg kunne derfor gå over på uni og hente mine 350€ depositum for lejligheden og ordne de sidste formelle ting. Så var det farvel til både lejlighed, rumboer og universitet, hvilket var en noget mærkelig følelse. De næste dage gik med at se Trier, Bernkastel-Kues og Cochem. Markus og jeg overnattede på det Jugendherberge, som vi danskere også overnattede på den første nat i Trier midt i marts. Det var sjovt at ende lige præcis der, hvor det hele var startet, og tænke på, hvor meget der er sket, og hvor meget man har oplevet siden dengang.

Søndag kørte vi videre til München, og vi tilbragte de næste par dage der og i omegnen – vi så bl.a. Neuschwanstein og fik shoppet på Münchens gågade. Og så selvfølgelig det obligatoriske: øl i en Biergarten. Det lykkedes endda mig, der ikke kan lide øl, at drikke en halv liter Radler! Efter München kørte vi om onsdagen til Northeim, hvor min au pair-familie bor, og der blev vi til fredag morgen, hvilket vist også var mere end rigeligt tid med tre børn i nærheden for Markus. Men det var rart for mig, at han endelig fik mødt dem, og det var to dejlige dage. Fredag morgen tog vi toget hjem mod Flensborg, hvor vi blev hentet af mor. Vi fik frokost hjemme i Kruså, og jeg kunne mærke, hvordan jeg lige så stille begyndte at mærke, at jeg er hjemme igen. Efter et par timer skulle vi videre med toget mod Århus, og i går aftes kom vi så endelig hjem til lejligheden igen. Det var og er SÅ skønt at være her igen og føle sig hjemme. Dog har Markus’ forældre næsten alle mine ting, så dem skal vi ud at hente i morgen.

Nå, men siden det her er mit sidste blogindlæg, er det vist uundgåeligt at gøre lidt status over, hvordan dette semester i Trier har været. Måske skulle man prøve med nogle Nynne-lister?

Jeg er stolt af:
1) at have gået på et ægte tysk universitet et helt semester.
2) mine karakterer (DaF-transcript dumpede ind med posten i dag; 1,0 over hele linjen. 1,0 i Germanistik-fagene. 1,7 og 2,7 i kommunikations-fagene).

Jeg fortryder:
1) at jeg ikke var lidt bedre til at connecte med de andre Erasmus.
2) (lidt) at jeg ikke fik en buddy (hvilket så først blev tilbudt omkring tre uger inde i forløbet, hvor luften ligesom var gået lidt af buddy-behov-ballonen).

Jeg ser med glæde tilbage på:
1) Kristin-Kathrine-onsdagene.
2) volleyball på Petrisberg.
3) tandem-møderne med Martin.
4) mit Tunika (dvs. studiekort). Fordi det var så fint og blåt og nøglen til alt.

Jeg kommer ikke til at savne:
1) citatforelæsningerne med overvejende antal citater af Sybille Kremer (man skulle nok have været der).
2) det tyske bureaukrati, hvor man skal til 10 forskellige instanser bare for at få bevis på, at man har bestået et fag. (En person kan åbenbart ikke både skrive bedømmelsen OG sætte stempel på – det skal der mindst to personer til.)
3) at bo i en lejlighed med gang, køkken og bad uden vinduer.

I Danmark kunne det godt tage at:
1) være lige så billigt at handle i Føtex som i Lidl.
2) være varmt og bakket nok til, at man kan have vinmarker.
3) blive populært at snakke tysk i hverdagen. Bare engang imellem.

Ord, jeg har lært:
1) tschööö (i stedet for tschüss).
2) transcript.
3) å kose seg. Som betyder at hygge sig på norsk.

Jeg har lært, at:
1) jeg nok burde blive lidt bedre til at være tolerant over for andre nationaliteter. Især japanere (som altså bare er over det hele, uanset hvor man er!).
2) der bare inden for Europa er kæmpestore kulturforskelle, som godt kan forenes, men også kan sørge for problemer.
3) holen betyder nehmen i Trier (”Soll ich dich mit dem Auto mitholen?“).
4) holde af Lorelei-sangen.
5) Trier altid er et besøg værd (men det vidste jeg godt i forvejen).
6) man får en stor fædrelandskærlighedsfølelse, når man pludselig er langt væk hjemmefra.
7) det er vigtigt at gribe muligheden for at tage på udveksling, når den er der.
8) ude er godt, men hjemme altid er bedst.

Tak til alle jer, der har fulgt mig på mit trieriske eventyr! :-)

Ferie (meeeget mærkeligt firma)

Okay. Så har jeg sommerferie. Det har jeg faktisk haft siden i går ved 15-tiden. Og det kan godt irritere mig lidt, at det endnu ikke helt er gået op for mig. Jeg tror også, det er fordi, at vi stadigvæk har timer. Og at man i princippet ikke ved, om man er bestået Klausuren i mandags. Og at der er meget at gøre, inden jeg kan flytte ud herfra på fredag.

Men uanset hvad er det onsdag aften nu, og i morgen ved den her tid kommer Markus og hans forældre herned, og jeg glæder mig!

Vi var til eksamen i Mobile Medien i går, og det var godt nok mærkeligt at sidde seks mennesker og blive ”afhørt”, men vi klarede den. Herr Krieg startede med at sige, at vi alle sammen havde fået et 2-tal, og at der ikke ville blive givet karakterer under det efter prøven. Hvilket jo var rart. Vi snakkede og fortalte en masse, og faktisk var jeg overrasket over, hvor meget man kunne huske – og hvor fortabt man var ved nogle af hans spørgsmål. Fx havde jeg ingen idé om, hvad content analysis er, og jeg kan slet ikke huske, at det er blevet nævnt i timerne eller på et handout. Det endte med, at vi fik 1,7. Hvilket er super og meget mere, end jeg havde regnet med!

Der er også dumpet nogle flere karakterer ind, for DaF-lærerne har været hurtige til at rette Klausurerne. Jeg har fået 1,0 i Wissenschaftliches Schreiben og i Landeskunde. Især den første er jeg glad for, for der har jeg virkelig arbejdet for det, og det er dejligt at blive belønnet for det. Endelig er min liste fyldt ud:



I aften skal jeg pakke min reol sammen (eller indholdet i hvert fald) og gøre ovnen ren. I går skrubbede jeg badeværelset rent. Så har jeg ligesom gjort mit, selvom det er Stéphanie, der er den sidste til at flytte ud og dermed kommer til at stå med det hele i sidste ende. Men det kan desværre ikke gøres anderledes. Det er mærkeligt at tænke på, at i dag er den sidste dag, hvor mit værelse ser normalt og fyldt ud; fra i morgen bliver det hele tomt og upersonligt igen. Men det bliver også rart at komme hjem. Det er nu der, jeg har det bedst.

Tre-to-en FERIE!

Der er efterhånden en del ting på min liste, jeg har krydset af; faktisk mangler jeg kun Mobile Medien mundtlig eksamen i morgen, og så har jeg sommerferie! Jeg har fået skrevet mit Hausarbeit i Landeskunde færdigt, og i dag fik jeg så overstået Werbung, Kommunikation, Gesellschaft. Fra 12-15 sad jeg sammen med Anthony og Aida og læste op til det, og vi var faktisk rigtigt seje! Klausuren var kl. 16, og det startede med at være lidt stresset, fordi man åbenbart skulle have meldt sig til eksamen (hvor og hvordan gør man dog det?! Det har ingen informeret os om!), så vores navne var ingen steder på de papirer, der lå klar til alle dem, der skulle skrive Klausuren. Heldigvis havde han nogle ekstra, så der opstod ikke noget problem. Klausuren i sig selv var fin nok, og jeg fik da også skrevet lidt, men jeg ved godt nok ikke lige, hvor godt det blev. Der var et af spørgsmålene, jeg ikke svarede på, fordi det bare ville være gætværk. Jeg gik ikke derfra med følelsen af, at jeg nok skal bestå den, men jeg får svar på fredag, hvor vi Erasmus-folk kan hente vores Schein hos ham. Hvilket i øvrigt er pænt af ham – at han retter vores opgaver allerede i denne uge.

Jeg er lige kommet hjem nede fra byen. Faderen i den tyske familie, jeg kender hernede, og jeg havde en aftale kl. 18.30. Da jeg havde ventet i 20-25 minutter, tænkte jeg, at han nok havde glemt mig, og tog bussen hjem igen. Han har ferie, så det er ikke så mærkeligt, hvis han ikke lige har fået kigget i sin kalender. Lidt træls at spilde en time på det, men det er ikke noget, jeg er sur over. Så kan jeg få kigget på resten til eksamen i morgen og så ellers slappe af. Man bliver nemlig ret træt i hovedet af at være så koncentreret en hel eftermiddag.

Det er rigtig mærkeligt at tænke på, at vi nu er gået ind i min absolut sidste uge i Trier. Og at Markus og hans forældre kommer om kun tre dage. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal grine eller græde. På den ene side glæder jeg mig vildt meget til at skulle hjem, men på den anden side kan mit hoved slet ikke finde ud af, at jeg denne gang kommer hjem for at blive og ikke bare på besøg. Det bliver nu dejligt. Det kunne også godt være, jeg skulle starte så småt med at pakke her i aften. Tiden går jo, og lige pludselig får jeg stress.

Det er trist at tænke på, at der kun er en Kristin-Kathrine-onsdag tilbage. Men der skal vi hygge os både i timerne, og i pausen mellem Wissenschaftliches Schreiben og Wortschatz skal vi ned i byen og spise frokost. Og torsdag hjælper hun mig med at gøre rent. Så vi har noget tid sammen endnu. Godt at Norge ikke er længere væk end lige oppe over Danmark. Man sieht sich ja immer zweimal im Leben.

Over halvvejs

Jeg gik fra at have en eksamen overstået til at være over halvvejs fra tirsdag til onsdag – dejligt! I går stod den først på Wissenschaftliches Schreiben, hvor vi skulle skrive en lille tekst om et ud af tre emner, og jeg valgte emnet Sterbehilfe. Ikke mindst fordi det var det, vores tyskeksamen efter 2. semester handlede om. Jeg tror, det blev en okay opgave faktisk. Tre sider håndskrevet blev det til, men vi havde også kun en time til det, så meget mere kunne det ikke blive til.

Derefter læste Kristin og jeg op til Wortschatz på biblioteket, og så skulle jeg hjem og sove en time inden prøven, for jeg kunne slet ikke falde i søvn natten til onsdag og var helt kvæstet. Glade, fortrøstningsfulde og fulde af selvtillid gik vi så over til Wortschatz, hvor vi skulle lave den skriftlige afslutningstest. Og hold da ellers op, hvor blev vi forskrækkede! Tidligere på semesteret havde vi en lignende test ”for sjov”, som beroligede os meget (det vil sige, de andre havde – jeg var i DK på det tidspunkt), men så valgte Frau Hennen simpelthen lige at tage måsen på os give os en svær eksamen. Der var mange ting, jeg virkelig var i tvivl om, hvordan jeg skulle løse. Men jeg lod intet stå tomt; jeg ville simpelthen finde et svar til det hele, også selvom det måske ikke var helt det, hun ledte efter.

Så gik det videre til forelæsning i Sprache und Gewalt, hvorefter vi skulle til mundtlig eksamen hos Frau Lobenstein på hendes kontor. Vores gruppe blev delt op i to, og Tiziana, Alessandra og John gik ind sammen først og fik alle tre et godt resultat ud af det. Så kom Kristin og jeg ind sammen, og det kørte sgu godt! Frau Lobenstein var sød og interesseret, og det føltes faktisk slet ikke som en mundtlig eksamen på den måde, man kender det hjemmefra. Vi var begge to stille og rolige og havde styr på vores tekster. Det endte da også med, at vi begge to fik 1,0 og gik meget glade over til Petrisberg for at spise en hyggelig middag sammen (der var nemlig proppet inde i arenaen, hvor Tyskland røg ud af VM).

I morges var jeg så oppe med mine to Scheine for at få lavet et transcript, og sekretæren (ikke hende, der altid holder kaffepause) lavede det til mig i løbet af formiddagen, så jeg kunne gå op og hente det efter timen. Så er germanistik-delen officielt overstået, og jeg har et bevis ud af tre at tage med hjem til ASB. Dejligt!

Jeg forsøger at få skrevet mit Hausarbeit til Landeskunde i dag og også noget af dagen i morgen. Det skal bare overståes nu, og jeg er ikke super motiveret for at skrive det, men jeg har da klaret 1½ ud af 5 sider indtil videre, så mon ikke jeg også klarer resten. Jeg skal bare liiiiige tage mig sammen…

Eksamen!!

I dag fik jeg overstået den første eksamen her i eksamensperioden; skriftlig Landeskunde. Jeg var som sådan ikke nervøs inden, men mere spændt på, om jeg nu havde læst godt nok op på det. Det viste sig dog, at jeg umiddelbart kunne svare på alle spørgsmålene, og jeg fik da også skrevet syv håndskrevne sider. Dog skal jeg det nævnes, at jeg skriver ret stort. Men alligevel! Jeg følte, at det gik rigtig godt, og det var dejligt at få overstået. Vi måtte godt bruge tosprogede ordbøger, men jeg har dem kun på computer, og den måtte jeg ikke bruge, fordi hun var bange for, jeg ville surfe rundt på nettet, så jeg lånte Aidas tysk-spansk et par gange, når jeg var i tvivl om, hvilket kun ordet havde. Meget praktisk – og meget internationalt!

I formiddags var jeg oppe i Germanistik-afdelingen af uni for at få fat i et stempel og en Schein. Det var jeg sådan set også i går. Der sad jeg og ventede i tre kvarter, fordi der sad et skilt på sekretærens dør med ordene ”bin gleich wieder da”. Og det tror man jo så på, indtil man finder ud af, at hun sidder og drakker kaffe og sladrer med de andre kvindelige kollegaer ude ved trappen. Og har gjort det længe. Til sidst gav jeg op og gik uden at sige noget til hende. I dag tænkte jeg, at det da måtte være anderledes. Men nej. Jeg så hende sidde derude sammen med alle de andre, og igen ventede jeg næsten tre kvarter på hende. Så kom hun endelig, og jeg kunne få ordnet det, jeg skulle. Det tog måske 30 sekunder, men jeg ventede 40 minutter på det. Nu mangler jeg lidt at finde ud af, hvem jeg skal klage til. Det er et sekretariat, som kun har åbent fra 9-12 hver dag undtagen fredag. Og så holder hun kaffe-sladre-pause i over en time hver dag!!

Nå, nu vil jeg skype med Markus. I morgen har jeg miniprøve i Wissenschaftliches Schreiben, Klausur i Wortschatz og mundtlig eksamen i Sprache und Gewalt. Husk at krydse fingre for mig hele dagen!

Her er lige et billede af den fantastiske solnedgang, som jeg så her til aften, da jeg gik hjem fra fodboldkampen ovre på Petrisberg.

Update!

Nå, nu er det da vist også på tide, at jeg får lavet en lille opdatering her på min blog, så den ikke ender med det svenske bryllup, som jo egentlig ikke har noget som helst at gøre med mit liv her i Trier. Men fint var det nu.

Sidste uge var skøn! Henrik blev student med et flot 12-tal og en flot hue, og det var en dejlig dag.



Tirsdag var Markus og jeg i Herning, vi kørte i mors lille intercity-bil (dørene er automatiske og siger bip-bip, når de åbner eller lukker) for at fejre Bjarnes fødselsdag, onsdag kørte vi ned til farmor i sommerhuset for at fejre hendes fødselsdag og Sankt Hans, og torsdag kørte vi rundt nede ovre grænsen, fordi Søren skulle finde en barbermaskine.

Torsdag aften gik turen så mod Trier med nattoget. Vi var i kupé med fire mænd – to danskere, en englænder og en franskmand – og de gik alle i seng hurtigt, så vi sad henne i bistroen og hyggede og gik derefter også i seng. Jeg sov rent faktisk mange timer i streg den nat! Succesoplevelse! Jeg plejer aldrig at kunne sove ordentligt i et nattog, men denne gang gik det fint. Dog var vi alligevel pænt trætte, da vi steg ud på Köln Hauptbahnhof lidt over 7 næste morgen.

Lørdag kørte vi tilbage til Köln for at se på byen (selvom det havde været klogere og smartere bare at blive der i første omgang, men det tænkte vi jo ikke lige på, vel?), og det var en rigtig dejlig dag med fantastisk solskinsvejr, god mad og lækker is. Og en ny tysk bog til mig: ”Ich schreibe dir morgen wieder” af Cecilia Ahern.



Ellers var vi bare i Trier, hvor vi gik ture, var nede i byen og se 4-1-kampen mellem Tyskland og England. Der var Altstadtfest den weekend, og byen var helt fyldt med alle mulige boder, musik og maaaaange mennesker. Super hyggeligt og helt uventet!

Nu er jeg her så alene igen og har været det i tre dage. Jeg har stress over eksaminerne de næste to uger, for der er meget, der skal nåes endnu. Det er mest mit Hausarbeit i Landeskunde, der stresser mig; jeg har kun skrevet indledningen. Jeg skal lave det næste weekend, for det skal afleveres d. 13. juli, så det er sidste chance. I dag har jeg heldigvis nået mere, end jeg havde regnet med, så om lidt skal jeg over på sengen og slappe af til endnu et afsnit af Desperate Housewives (jeg kom til at købe sæson fire hjemme i DK…ups!).

Der er forresten også mindre end to uger til, at jeg flytter ud herfra. Det er godt nok mærkeligt at tænke på, at det så er slut, mit udvekslingssemester. Men også rart, for jeg glæder mig til at komme hjem. Hausmeister kommer og tjekker kl. 10 fredag d. 16., og så er det ”tschüss Kleeburger Weg” og ”hallo Jugendherberge” i to nætter, inden turen går videre til München.

Men først skal alle eksaminerne overståes. Tirsdag: Landeskunde-Klausur. Onsdag: Wissenschafliches Schreiben-mini-test (meget (!) uventet), Wortschatz-Klausur og Sprache und Gewalt mundtlig gruppeeksamen. Kryds fingre for mig – især onsdag!

Kongeligt bryllup

13.12:
Jeg er en meget royal person, og det gælder ikke kun det danske kongehus. Så derfor sidder jeg nu i spænding og følger det svenske kongehus gennem tiden på DR1, mens jeg venter på, at klokken bliver 14, hvor live-udsendelsen begynder, og ikke mindst 15.30, hvor selve brylluppet begynder.

Jeg er spændt på, om Madeleine klarer at holde facaden hele dagen nu, hvor hun ikke selv skal giftes i år alligevel. Det må være frygteligt at skulle igennem det her offentlige bryllup, når man selv har det så dårligt indeni.

Den svenske konge var faktisk ret pæn, da han var ung... Silvia er bare smuk altid (også nu), og Victoria ligner hende vildt meget.

14.50:
Hvor er Prins Carl Phillip egentlig bare pæn! Ligesom sin far dengang.

Jeg synes, det er sjovt, at de kører så meget rundt i, at Daniel Westling er fra landet og søn af en "simpel arbejder", hvilket de faktisk mere eller mindre indikerer, at han "bare" er. Det er skørt, at de ikke er kommet længere her i 2010 end til at synes, at man som kongelig skal giftes med en med blåt blod i årerne. Prins Carl Phillips kæreste må heller ikke være med i dag, fordi hun er med i et reality-program. Pinligt! Kærlighed er da kærlighed, uanset hvilken baggrund man har. Bare se på Mette-Marit og Haakon - hun har taget stoffer og alt muligt, og alligevel er hun mere end accepteret af både det norske kongehus og nordmændene selv.

Kirken er bare pyntet så flot, og nu er gæsterne i gang med at ankomme. De er så flotte alle sammen.

Men altså ham der Daniel Westling...er der ikke lidt nåsåer over ham?



15.12:
Så er Mary og Frederik ankommet! Man kan sige, hvad man vil, men jeg synes altså, at de er helt fantastiske og klæder hinanden rigtig godt. Og Mary er altid SÅ pæn!

15.20:
Og der kom Dronningen og Prins Henrik. Hun har en flot grøn kjole på. Og han har en stor fjer-agtig-ting på hovedet. Det kan være, det er for at blive lagt mærke til.

15.22:
Nu ankommer Daniel Westlings forældre. Som har de samme briller som ham. Jeg begynder at tro, at de er fans af The Julekalender hele bundtet.

15.23:
Hvor er Madeleine god til at se ud, som om der ikke er noget som helst i vejen.

Og dér er nåsåren himself og den pæne Prins Carl Phillip. Som faktisk ser meget spansk ud.

15.26:
Der er et svensk børnekor, der synger, så man får tårer i øjnene, så flot er det.

15.41:
Arh, han kunne nu godt lige have lavet en Frederik, da hun kom ind. Hun er bare SÅ flot altså! Kjolen er helt enkel med en kæææmpe langt slæb. Nu glæder jeg mig til at se, hvilke overraskelser de har planlagt her i ceremonien. Og om man forstår, hvad der bliver sagt.

15.45:
Hahaha, nu synger de sgu "Det dufter lysegrønt af græs"! Kirkens svar på "Du kom med alt det, der var dig". Men det er nu også god. Og meget brugt.

15.51:
Hva' øh...skal brudeparret aldrig sidde ned? Nåsåren kunne godt se ud til at have brug for det.

16.05:
Det er mærkeligt, at de blev gift efter et kvarter, og at prædiken først kommer nu. Så er spændingen ligesom udløst.

16.17:
Sikke en smuk sang, det er da helt vildt! Daniel kigger også bare helt forelsket på en storsmilende Victoria hele tiden. Fantastisk!!

16.25:
Det var nu en flot ceremoni! De er pæne sammen, også selvom han godt kan være lidt uhyggelig med de briller. Det er sjovt at tænke på, at de billeder, der bliver taget i løbet af i dag, kommer til at blive vist hundredevis af gange fra nu af og mange, mange år frem.

16.43:
Lige et sødt billede fra vielsen, og så tror jeg også, jeg stopper for i dag.

Hjem til Århus, åh åhh!

I morgen er det allerede så vidt igen: Jeg skal til Danmark for ikke at gå glip af, at Henrik bliver student. Jeg glæder mig allerede rigtig meget, men jeg er ikke super glad for at skulle med nattoget. De sidste to gange, jeg har været med, har jeg ikke rigtigt kunne sove, og så er natten altså bare lang. Men hvem ved – måske er det anderledes denne gang? Uanset hvad bliver det dejligt at komme hjem til både Århus, Herning og Kruså endnu engang, selvom det ikke er så længe siden, jeg var alle de steder sidst.

Nå, men hvad har jeg lavet siden jeg sidst bloggede? For det første har jeg endnu engang fået et rent 1-tal i en tekst til Wissenschaftliches Schreiben. Det er et kæmpe skulderklap at få hver gang, for det betyder, at jeg (åbenbart) godt kan finde ud af at udtrykke mig skriftligt og akademisk på tysk, hvilket jo er dejligt, når jeg har tænk mig at skrive bachelorprojekt i og på tysk næste forår. I dag har vi afleveret den tredje opgave, og det vil sige, at vi kun mangler den fjerde og sidste opgave – og så er det fag også i hus! Det er skønt efterhånden at kunne se enden på det. Og for mit vedkommende kan jeg mærke, at jeg ikke stresser ret meget over eksaminerne, hvis overhovedet, fordi de alle sammen er så erasmus-venlige og afslappede med det hernede.

Fredag aften var jeg til en multikulturel pizzaaften på kollegiet Martinskloster nede i byen. Det er, som navnet også antyder, et tidligere kloster, som er blevet bygget om til et kollegium, og der er også blevet bygget nyt til, således at det danner et større kompleks. Den gamle bygning ser sådan her ud (domkirken troner så flot i baggrunden):



Alessandra og Tiziana havde inviteret mig og mange andre på hjemmelavet italiensk pizza:



Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor det ikke drejede sig om alkohol (derfor holder jeg så meget af netop denne gruppe erasmus-folk, der var samlet den aften!), men mere om at hygge sig og have en rar aften. Hvilket det også endte med at blive. Kristin havde sin søster med, så der var både tysk, engelsk og norsk at høre. Som sagt: multikulturelt!

Søndag eftermiddag kom Agi, Anthony, Alessandra og Tiziana og spurgte, om jeg ville med over at spille volleyball på Petrisberg. Da jeg ikke rigtigt havde lavet så meget skolearbejde, sagde jeg, at jeg hellere måtte gøre det i stedet. Dog gik der ikke mere end en halv time, så kunne jeg godt mærke, at jeg ikke kunne koncentrere mig om læsningen, fordi jeg faktisk hellere ville over til dem og spille med alligevel. Så jeg gik derover, og der var de allerede godt i gang med at spille i blandede hold mod en flok tyskere, der havde spurgt, om de ville spille med.



De var alle sammen super søde og meget tålmodige med især mig, som godt kan finde ud af at serve, men ellers er helt håbløs, når det kommer til volleyball (på trods at, at jeg har gået til det i hvert fald et år – spild af penge!). Det var en rigtig dejlig eftermiddag, som fortsatte helt til 19.30, hvor jeg måtte overgive mig til sulten og gå hjem. Og det var så den weekend.

I går aftes var der sommerfest her på Kleeburger Weg-kollegiet, hvor jeg bor. Jeg troede, det skulle være ude bagved på græsplænen, men det viste sig at være lige uden for mig vindue. Det var en rigtig hyggelig fest, hvor også mange erasmus-folk var samlet rundt omkring.

Sådan så området ud:



Sådan så bandet ud:



Sådan så grillen ud:



Og sådan så hyggen ud:



Og nå ja, toppen af kransekagen: Vodafone har sendt både mig og Mia en regning på 30 euro for denne måned. Vi var i banken i går, hvor hun trak de 8 euro fra sidste måned tilbage og sagde, at hvis de også trækker de 30 næste uge, skal vi bare komme igen, så gør hun det samme. I dag var jeg så i Vodafone, og manden (en kompetent en for en gangs skyld!) slettede mine bankdata fra deres system. Fra nu af burde det ikke være muligt for dem at trække flere penge fra min konto – og hvis de sender mig en regning, sagde han til mig, at jeg bare skulle ignorere den. Han roste også mit tysk. Så kan man jo ikke skælde ud på dem over alt det her, vel?

Det var så 1 ud af 7

I går skulle jeg fremlægge om handelsbreve i faget Textanalyse und Textproduktion. Jeg syntes egentlig selv, at det, jeg havde fået bikset sammen i et powerpointshow og i mit hoved, var helt ok. Alligevel var jeg pænt nervøs for, om det var for overfladisk, eller om Frau Lobenstein ville stille spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på. Det gjorde det ikke bedre, at jeg, da timen startede, fandt ud af, at jeg var den eneste, der skulle fremlægge, hvilket ville sige, at jeg havde 1½ time at stå deroppe i – og dét var altså ikke lige med i min plan. Nå, men jeg var jo bare nødt til at starte og så se, hvordan det ville gå. Heldigvis gik det lige, som det skulle – og bedre endnu! Jeg havde en del at fortælle (opdagede jeg, mens jeg stod der), og Frau Lobenstein og tyskerne var rigtigt gode til at stille eller svare på spørgsmål. Så det endte med, at jeg rent faktisk stod deroppe i over en time og fremlagde, hvorefter jeg fik ros og ikke mindst ”eine glatte Eins”! Så tror jeg da vist ikke, at mit eksamens-kick-off kunne starte bedre! Med fare for at være én stor kliché: 1 down - 6 to go!

Nu har vi så allerede d. 11. juni. Det går godt nok stærkt! Især den her uge er gået stærkt, og jeg synes, det føles som i går, at jeg var ude at grille hos min tyske familie, men det er allerede en uge siden i dag. På torsdag tager jeg toget hjem til DK endnu engang, og det undrer nok ingen, at jeg allerede går og glæder mig meget til det. Ikke mindst fordi Markus kommer med herned bagefter, og så skal han endelig opleve Trier i (forhåbentlig) godt vejr og uden en tudende, men derimod en glad og veloplagt Kathrine i hånden.

Planerne for den første uge, efter mit ophold her i Trier slutter, er også ved at være på plads, og indeholder både Trier, München, Neuschwanstein, Northeim og Hannover, hvis alt går, som Markus og jeg har snakket om.

En sprogvidenskabelig tekst om politisk kommunikation ligger på mit skrivebord og råber på mig for at blive læst, og nu har jeg gået hele dagen og lavet – ja, hvad egentlig? Ingenting tror jeg, så nu går den ikke længere.

Eksamensdatoer og Compeed i større mængder

Nu er jeg endelig ved at have styr på, hvornår jeg skal til hvilke eksaminer. Og faktisk er det slet ikke så slemt, som jeg havde troet. Jeg troede, at vi ville have en eksamen mere eller mindre hver dag i de sidste to uger hernede. Men eftersom det ikke kan lade sig gøre, da der er 10 hverdage i en uge, og jeg kun har syv fag, jeg skal op i, hvoraf to af dem bliver overstået i løbet af semestret, er det faktisk kun fire dage med eksamen af enten mundtlig eller skriftlig art. Det kommer til at foregå den 6., 7., 12. og 13. juli, og der kommer kun til at være dobbelt en enkelt dag, nemlig d. 7. juli. Jeg glæder mig allerede nu til, at det er overstået, og jeg tror, jeg bliver stolt af mig selv, når jeg har gået til eksamen på tysk så mange gange inden for så kort tid.

En eksamen får jeg faktisk allerede overstået på torsdag. Der er det nemlig min tur til at holde oplæg om handelsbreve i tekstanalyse og -produktion. Det, jeg har lavet, er blevet okay, synes jeg, men jeg er meget nervøs for, hvordan det skal gå, og om der er mange spørgsmål, jeg ikke kan svare på, og hvor lang tid det kommer til at tage og alt sådan noget. Kryds fingre for mig på torsdag mellem 10 og 12 – så lover jeg at levere et blogindlæg om, hvordan det er gået!

Jeg var ude at løbe 5 km i går (jeg følte mig sgu lidt sej, at jeg klarede det helt uden Mia). Til gengæld var det aaaalt for varmt og lummert, og jeg svedte og var helt rød i knoppen, da jeg kom hjem – plus at jeg (igen) var blevet udstyret med en vabel. Den anden vabel holdt jeg væk med et stort Compeed-plaster. Jeg er SÅ træt af, at mine løbesko åbenbart ikke passer 100% til mig, når nu de har været så dyre. Og jeg har haft dem et helt år, så det er for sent at komme rendende (haha) og sige, at de ikke helt passer alligevel. Jeg håber, at tyndere strømper kan gøre tricket.

Compeed er bare vildt billigt hernede!! Jeg har købt to pakker af de store sidste uge, og i dag var jeg lige nede at købe en pakke af de små også. Det koster kun 4,95€ pr. pakke – det er jo nærmest halvdelen af, hvad det koster derhjemme! Så det skal der altså nogle rationer med hjem af. Nina og jeg snakkede om i dag, at vi skal ned at tømme en hel dm, inden vi tager hjem. Det bliver vildt nederen at komme hjem til et land, hvor der ikke findes dm. Men det er vist også det eneste nederen, der er ved at komme hjem.

Og apropos Danmark, så tager jeg hjem på endnu en uges ferie allerede næste torsdag. Jeg glæder mig allerede meget, selvom jeg nu nyder Trier og mit liv hernede meget lige for tiden. Det er bare som om, at alt er godt, og Trier behandler mig pænt, og jeg har ikke alt for meget hjemve (nok fordi jeg skal hjem igen næste uge), og det er sommer, og landskabet hernede er så smukt, og folk er søde osv. osv. Plus at jeg rent faktisk ikke har noget imod at læse til eksamen! Fra slutningen af januar og til starten af juni har jeg så til gengæld heller ikke lavet noget som helst skolearbejde (mere eller mindre), så det er nok også fordi, det er rart at komme i gang med at lære igen. Jeg lyder ikke som en typisk Erasmus, gør jeg vel..?

Lernen, lernen, lernen…

Nu har vi i snart tre måneder gået rundt og lavet mere eller mindre ingenting, og det er egentlig også gået ganske fint. Men nu, hvor der kun er omkring en måned tilbage, og eksaminerne kommer faretruende tæt på, bliver det hele læsset i hovedet på os på en gang.

Jeg har tre store ting, der skal laves lige for tiden:
1. Mit eksamensforedrag om Geschäftsbriefe i Textanalyse und Textproduktion til på torsdag.
2. Maaaange siders læsestof til Werbung, Kommunikation, Gesellschaft med eksamen d. 12. juli.
3. Den tredje du af fire opgaver i Wissenschaftliches Schreiben til d. 16. juni.

Ikke at jeg brokker mig, for jeg kan godt lide, at der er noget at lave, og at jeg kan mærke, at jeg lærer noget. Det er bare træls, at vejret så lige vælger at være skruet helt op på 27 grader hele denne weekend. Faktisk har jeg slet ikke været uden for en dør endnu i dag, fordi jeg har siddet med mit foredrag. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det bliver godt, eller om det bliver helt skidt, for det er faktisk ret svært at lave. jeg har dog fundet noget teori at støtte mig op af, hvilket jeg tror, vores underviser bliver glad for.

Her kl. 16 kommer jeg udenfor, for der skal jeg over at spille volleyball ved Petrisberg sammen med Kristin, Janne og et par ungarere (eller hvad sådan nogen hedder i flertal). I aften har Adina og hendes buddy inviteret til Comedy Slam nede i byen. Jeg håber, det bliver sjovt og ikke alt for pinligt. Her tænker jeg især på mange af de unge, nye komikere der går på scenen hjemme i Århus tre-fire gange i ugen, men ikke får nogen klapsalve. Det er så pinligt og samtidig så synd. I aften er det anderledes end derhjemme; det er nemlig en konkurrence, hvor publikum ved at klappe vælger vinderen.

I går aftes grillede jeg for første gang i år. Det gjorde jeg ude hos fam. Weyer, som havde inviteret mig til grillhygge. Det var en rigtig god aften, og Stephans kæreste var der også, så det var fint at vi var så mange. Vi sad udenfor fra kl. 17.30 til kl. 23, hvor det var blevet helt mørkt, men med den temperatur, det var, var det slet ikke koldt.

Nu vil jeg smøre mig ind i min faktor 30-solcreme og tage bikini på og så ellers gøre mig klar til at være aktiv på beachvolley-banen i det fantastiske vejr!

Zurück in die Wirklichkeit

Så sidder jeg igen på mit lille værelse i Trier. Jeg har lige spist et Aktivbrötchen med ost, og nu drikker jeg kakaokaffe. Så er alt vist, som det skal være, og det er nu meget hyggeligt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var svært at tage herned igen. Det tog mit hoved en del tid at vænne sig til tanken om, at det trygge hjemme i DK ikke ville følge med herned. Søndag var meget træls, og mandag var også træls, fordi den var så lang, men da jeg så først kom af sted til forelæsning kl. 16 og bagefter ind at se SATC2 med Kristin, kørte det hele igen, og jeg var igen lykkelig for at være her.

Det har heldigvis holdt ved, og jeg er også i godt humør og ved godt mod i dag. Især fordi jeg lige har skrevet opgave 2 ud af 4 færdig i Wissenschaftliches Schreiben, og denne gang var den ret svær, så det var rart at få den overstået. Jeg er godt nok ikke helt sikker på, hvordan den er blevet rent indholdsmæssigt, men jeg er som altid stolt af den sproglige del, hehe. I aften skal jeg til Landeskunde, og der skal Olga og jeg fremlægge om Köln alene, fordi både Mia og Janis ikke er her. Jeg har ikke gidet sætte mig 100% ind i deres del af det, så det bliver noget med lidt oplæsning, men sådan er det. Jeg kan altid snakke mig ud af det på den ene eller anden måde.

Nå, men pinseferien derhjemme var helt fantastisk som forventet. Bare det at være i lejligheden i Århus og sidde og vente på, at Markus kom hjem, og at have mit gamle liv tilbage i en uge, det var fantastisk. Jeg nåede også at se Ida til brunch og Cecilie til Melodi Grand Prix, så det var helt perfekt.

Hvis jeg får taget mig sammen til det, vil jeg skrive en blog om Melodi Grand Prix’et og de forskellige sange engang. Det var virkelig godt i år, synes jeg! Jeg havde tvangsindlagt hele familien Carstensen inkl. Markus til at se finalen i lørdags.

Nå, jeg ville bare lige lave en lille opdatering, så I ikke går og tror, at jeg ikke skriver på min blog længere. Bis bald!

…og pludselig var det august!

Det var noget af en togtur, jeg var på i går fra Trier til Flensborg. Ikke at den var sådan helt vildt træls eller noget, men den var bare ikke helt, som jeg havde regnet med.

Jeg tog bussen ned til banegården og mødte tilfældigvis mødte Anthony. Vi fulgtes og snakkede sammen, inden vi gik til hvert sit tog. Lige da jeg kom over på perronen, sagde en mand i højttaleren, at IC-toget til Köln ikke kørte længere end til Trier, fordi der havde været et personuheld på strækningen mellem Trier og Koblenz. Jeg sagde højlydt ”satans!” og skyndte mig over til DB-Servicekontoret. Jeg sagde til manden, at jeg bare skulle til Flensborg en eller anden gang i dag (det vil sige i går), så var jeg tilfreds. Jeg fik så en ny rejseplan og nye pladsreservationer og skulle af sted fra Trier en time senere og skifte en gang mere end oprindeligt. Det var jo helt perfekt, men jeg havde stadig dårligere nerver over, hvor meget der kunne nå at gå galt på vej gennem Tyskland resten af dagen.

Heldigvis var der ingen problemer, før jeg kom til Köln og steg ind i IC-toget mod Hamborg. Jeg gik ind i vogn 8 og hen til plads 65, som der stod på min reservation. Der sad en ældre dame, og der stod også hendes rejsedestination oven over sædet og ikke min. Hmm meget mærkeligt. Jeg rykkede så over på den anden side af gangen, hvor der var et sæde, der ikke var reserveret. Da billetkontrolløren kom, spurgte jeg hende, om der var sket en fejl i bookingen af reservationer. Hun kiggede lidt på billetten og sagde, at der var såmænd ikke sket en fejl; min reservation gjaldt for den 2. august. Den 2. august?! Manden i Trier havde altså både printet rejseplan og reservation ud for den 2. august i stedet for den 20. maj! Hvordan det er lykkedes ham, fatter jeg ikke. Og dum som jeg er, havde jeg slet ikke kigget nærmere på det i Trier, fordi jeg gik ud fra, at alt var i orden.

Jeg kunne dog sagtens blive siddende på min plads, og i ICE-toget fra Hamborg til Neumünster var der masser af plads, så det var intet problem, at jeg ikke havde en reservation. Kl. 19.53 – næsten tolv timer efter jeg tog af sted fra Trier – ankom jeg i Flensborg og blev hentet af mor. Nu håber jeg bare, at turen hjem næste søndag har de rigtige reservationer; datoen er i hvert fald rigtig.

Abfahrt um 9.08 Uhr

Ja, så sidder jeg her og skal til at gå over til bussen for at tage hjem til DK. Det føles lidt som en minepæl, som et tegn på, at nu er jeg virkelig halvvejs igennem Erasmus-forløbet. Jeg glæder mig meget, især til at sidde i toget og læse og se Desperate Housewives på min computer. Når jeg bliver hentet i Flensborg i aften, kører vi direkte hen til Grease-forestillingen, hvor Søren er med. Det bliver sjovt at se, hvad de har fået sat op.

Nå, jeg må hellere få gjort det sidste klar og så ellers komme af sted nordpå.

Vildfaren og uden benzin

Så er weekenden allerede ovre igen, og denne gang har det virkelig været en god en af slagsen. I torsdags tog jeg toget her fra Trier om formiddagen for at køre til Koblenz, hvor mor og far hentede mig på banegården. Det gjorde de, fordi vi ville se Koblenz og derefter et par andre byer ned langs Mosel og så køre til Trier den vej. Jeg havde været så optimistisk at tage forårsjakke på, men selvom jeg havde en striktrøje indenunder, var det meget koldt, og nu lider jeg af konsekvensen: snotnæse og ondt i halsen. Men nå, det var ikke det, det skulle handle om. Vi så Deutsches Eck og kørte derefter videre mod Cochem, hvor vi fik lidt at spise, og slutteligt videre til Bernkastel-Kues, som var en rigtig hyggelig by. Turen langs Mosel er rigtig fin med de mange vinranker op og ned ad bjergene og de hyggelige små turistbyer.

Da vi kom til Trier, kørte vi først hen og checkede ind på hotellet, hvorefter vi tog ud til mig, så de kunne se, hvordan jeg bor. Jeg havde ikke planlagt så meget til den tid, de skulle være her, men én ting (meget typisk mig, Julia, jeg ved det godt!) havde jeg tænkt over – nemlig hvor vi skulle spise henne de forskellige dage. Torsdag aften tog vi på Louisiana, hvor far fik pebersteak, og mor og jeg fik burger. Lækker mad og hyggelig stemning som altid derinde.



Fredag kom mor og far ud til mig for at spise morgenmad. De havde været ovre i Lidl for at købe marmelade, juice osv., og så havde de købt friske Brötchen ved bageren lige ved siden af. Det var alt sammen en del billigere end de 13 euro (!), de tog for morgenmaden på hotellet. Efter morgenmaden gik vi en tur ovre på campus, hvor far gik og frøs, fordi han troede, at vi kun skulle være indenfor; så fik han også lært princippet ved et campus-universitet, hvor bygningerne ikke nødvendigvis alle hænger sammen. Det var sjovt at vise dem rundt der, fordi jeg kunne mærke, hvor glad jeg er for at prøve at gå på et ”rigtigt” universitet det her semester. Ikke at jeg ikke kan lide ASB, men det er bare ikke et campus-universitet og har ikke den samme stemning af universitet som Uni Trier har.



Nå, men nede i byen gik vi lidt i butikker og så også domkirken, basilikaen, Porta Nigra og paladset, som man jo alt sammen skal se, når man er her i byen. Jeg fik mig en Bench-jakke, som jeg har villet have i nogle år efterhånden, så den er jeg vildt glad for! Jeg prøvede den i en flot mørk lilla, men de havde den kun i medium og ikke large, og som min far sagde: ”Den i medium får dig til at se lidt tyk ud!” Så var det ligesom afgjort, at den skulle være large. I en anden butik fandt jeg en i sort med lyserød skrift, og den blev jeg forelsket i og købte. Jeg er bare sååå glad for den og tror virkelig, jeg får stor glæde af den i nogle år fremover, så den har virkelig (indtil videre) været de 70 euro værd.

Ud på eftermiddagen besluttede vi os for at køre op til udgangspunktet ved Mariensäule på Markusberg, som er bjerget på den modsatte side af byen i forhold til her, hvor jeg bor. Udsigten var flot, og vi fik taget nogle rigtigt gode billeder. Da vi skulle køre derfra igen, tænkte far, at vi da godt lige kunne køre ned på den anden side af bjerget i stedet for at køre tilbage af den vej, vi kom fra, hvilket også ville være logisk nok. Vi kom op til en lille by med en flot udsigt og kom derefter til en vej med mange huller i, som far (selvfølgelig!) besluttede, at vi skulle hen ad. Efter at have kørt i noget tid, kom vi pludselig ud til motorvejen og vidste sådan set ikke længere rigtigt, hvor vi var – og bilen bippede for at meddele os, at vi meget snart skulle tanke benzin. Vi forsøgte at køre rundt, men endte i en kø på vej tilbage til Trier, så vi vendte om og endte oppe i endnu en lille by oppe på et bjerg, hvor vi fik Brigitte (vores GPS) til at finde den nærmeste tankstation uden egentlig at have nogen idé om, hvordan vi kom tilbage til Trier, eller hvordan i alverden vi var endt der, hvor vi var. Efter 10 kilometers kørsel så vi endelig Shell-skiltet og fik tanket – hvilken lettelse! Så kunne vi i ro finde tilbage til motorvejen ved hjælp af Brigitte, og vi kom tilbage til mit kollegie 1½ time efter, vi var kørt fra Mariensäule. Ak ja, sådan kan det gå, når man kører på eventyr. Jeg ville gerne lave et kort over vores rute på google maps og print screene det og sætte det ind her, men jeg kan slet ikke huske længere, hvor vi var, så det har jeg opgivet igen.



Fredag aften endte dog godt, eftersom jeg havde besluttet mig for, at vi skulle hen at spise tæt på mit kollegie på Weinstube Gehlen, hvor vi var en af de første uger hernede med vores tutorer. Vi var heldige at få et bord af nogen, der ringede og aflyste deres reservation lige, da vi kom, og så fik vi vin og rigtig lækker mad, og jeg besluttede mig for, at jeg vil bestille bord der, når Markus og hans forældre kommer herned til sommer. Så kan det også være, man kan sidde udenfor til den tid. Jeg var meget overrasket over, hvor mange folk der var, eftersom det ligger i en lille by lidt ude på landet, men det var fredag aften, og jeg tror, at tyskerne er meget loyale over for deres lokale vinbonder.



Lørdag kom mor og far igen til morgenmad og havde igen været en tur i Lidl først. Vi skulle bruge dagen på at køre i IKEA og til Luxembourg. Den nærmeste IKEA viste sig rent faktisk at ligge i Belgien. Ikke langt inde i Belgien, vel at mærke, men bare lige over grænsen i Arlon. Mor og far skulle have nye natborde, og de fandt nogle rigtigt fine nogen. Jeg fandt nogle billige skåle og et par andre småting, som jeg lige manglede eller pludselig fandt ud af, at jeg godt kunne bruge – sådan er det jo altid med IKEA.

Luxembourg centrum lå ikke langt derfra, og vi startede med at gå ind på den mexicanske restaurant, som jeg var på med de danske piger i april. Ellers gik vi rundt i byen, og far viste os, hvor han arbejdede og boede, da han var dernede i 1984. Vi gik også en tur i slugten, som faktisk var rigtig flot. Overalt blev der gjort klar til et maratonløb, der skulle holdes samme aften.





Om aftenen var vi slet ikke sultne til aftensmad, fordi vi først spiste omkring kl. 15 i Lux, så vi tog bare ned i byen og fik en stor is (far fik syv kugler plus flødeskum, og serveringsdamen kaldte det for en børneportion), og efter en kop kaffe her i mit lille værelse, tog vi afsked, og de kørte hjem på hotellet for at sove, for de skulle kørte af sted tidligt i morges, og faktisk burde jeg lige skrive en sms og spørge, om de er kommet godt hjem.

I dag nød jeg at være lidt alene igen. Jeg sov til kl. 10, vaskede tøj, lavede summary til Mobile Medien, der skal afleveres i morgen, snakkede med Markus og gik så over til Mia. Hun havde lige bagt boller, og jeg fik nogle af dem med hjem senere, det var bare så sødt af hende! Vi gik en tur ned til Amfiteatret, hvor det desværre kostede penge at komme ind, og så gik vi op ad bjerget igen (det lyder meget voldsomt, men der er altså stier og sådan), hvor vi gik hen ad Weinkulturpfad (som mor, far og jeg aldrig fik gået hen ad, fordi vi kørte rundt og var væk i 1½ time et eller andet sted nord for Trier), og udsigten var helt fantastisk! Det bliver skønt, når vejret er bedre, selvom det nu også har været helt okay i dag. Jeg elsker desuden også at gå rundt i nybyggerkvarteret ovre på Petrisberg, hvor børnene cyklede rundt eller spiller fodbold, og hvor der er så fint og nyt og hyggeligt og idyllisk på trods af, at husene er store og kantede. Sådan et sted vil jeg gerne bo engang.

Det var vist også nok for i dag. Nu vil jeg se et nyt afsnit af Desperate Housewives som belønning for at have skrevet så meget, og sådan set også bare fordi jeg har besluttet mig for at se det i aften. Det er vildt at tænke på, at jeg allerede næste uge skal hjem til Danmark. I dag er jeg præcist halvvejs igennem mit semester her i Trier, og det føles som om, jeg kun lige er kommet. Tiden går så stærkt – lad den også gøre det til efteråret.

Je ne parle pas français

Så fik jeg også set Strasbourg. Og hvilken fantastisk dejlig og hyggelig by det er! Julia og jeg mødtes på banegården i Strasbourg kl. 12, hvor jeg ankom med toget, og så gik vi ned i byen for at spise vores medbragte frokost på en hyggelig plads. Banegården i Strasbourg er fuldstændig vild! Det er en gammel bygning, som de har sat noget glashalløj op omkring, og det er bare så flot, imponerende og næsten også for meget på en gang



Efter frokost begav vi os på vej hen til vores hotel, som lå lidt uden for midtbyen, skulle det vise sig. Vi (dvs. Julia på sit megaseje fransk!) spurgte to forbipasserende, om vi skulle tage tram’en derud, eller om vi godt kunne gå til fods. Men dét mente damen i hvert fald ikke, at vi kunne. ”À pied, c’est impossible!” blev hun ved med at sige. Så vi tog tram’en fire stop, og så var vi der. Så altså længere var det ikke. Manden i receptionen var vældig rar og snakkede først til os på fransk, hvilket jeg faktisk forstod det meste af, og bagefter på tysk om byen og alle dens seværdigheder og alt det, vi skulle nå at se på vores lille weekendtur. Det var rigtig rart at få et overblik over byen. Vi spurgte ham også, om vi ikke kunne gå ind til byen, og han sagde, at det kunne vi sagtens; der fandtes en lille sti lige bag ved hotellet, som gik langs vandet hele vejen ind til byen. Det tog 15 min. til fods, og så var vi der – dejligt praktisk!

På trods af, at 8. maj altid er en fransk helligdag, fordi 2. verdenskrig sluttede den dag, var de fleste butikker åbne. Vi gik ind i fnac (som mest af alt lyder som en blanding af fnat og acne), der er en fantastisk butik med alt i DVD’er, CD’er og bøger. Der gjorde vi et fantastisk kup! Der var en helt masse bokse med serier, der alle sammen kostede 25 eller 30 euro. Hvis man købte to, fik man den tredje gratis! Da jeg først så, at både sæson 2 og 3 af Desperate Housewives var der, blev jeg helt elektrisk! Julie fandt Criminal Minds, og så købte vi tre DVD-bokse til 20 euro pr. stk. Bare sæson 2 af Desperate koster i Media Markt 38 euro og i Frankrig ellers (fx Virgin Megastore, hvor vi også var inde), koster den 52!! Så jeg har virkelig sparet penge, og nu står der tre sæsoner ovre i reolen og ser fine ud.

Vi brugte også noget af lørdagen på at se domkirken, som var meget imponerende, og på ellers bare at gå rundt og hygge os. Kl. 18.30 satte vi os hen på en italiensk restaurant, hvor vi endte med at sidde i tre timer og snakke og spise pizza (à la carbonara og med laks) og drikke te og få crème brulée og is.



Søndag tog vi en bådtur rundt på floden Ill, hvor vi så alle seværdighederne fra vandet af, og hvor vi også kom forbi Europaparlamentets bygninger. Især La Petite France var rigtig fint både at gå i og at se fra vandet. Meget idyllisk, charmerende og velholdt, så man virkelig følte, at man befandt sig i en tidligere tid.



Efter frokost på en irsk pub, hvor vi fik sandwich med verdens tykkeste skiver franskbrød, tog vi hen til banegården og tog igen hvert til sit efter en rigtig god weekend med masser af oplevelser og heldigvis godt vejr.



Tilbage til hverdagen: I går sendte jeg min ansøgning om godkendelse af fag til ASB, og jeg fik svar samme dag om, at fagene umiddelbart godt kan godkendes, men at vi lige mangler at sende nogle bekræftelser til ham om ECTS og eksamen. Det var virkelig en lettelse uden lige at få at vide, at fagene kan godkendes – så er hele det ræs endelig ude af verden!

På torsdag kommer mor og far herned. Jeg snakkede med mor i går, og jeg skal køre med tog til Koblenz, hvor de så henter mig, og så tager vi turen ned langs Mosel på torsdag. Fredag tager vi i IKEA i Saarlouis og måske til Saarbrücken eller noget i den retning. Lørdag skal vi en tur til Luxembourg. Jeg tror, det bliver en rigtig god Kristi Himmelfarts-ferie.

Real life fårehyrde

Jeg oplevede godt nok noget crazy shit i dag, hvor jeg rent faktisk tænkte, om det måske kun var mig, der så det. Men den var god nok! Jeg ville ud at gå en tur, fordi jeg ville se, hvad der ligger omme bag ved Petrisberg. Da jeg gik på stien på vej over mod Lidl, så jeg en kæmpe folk får! Der var også mindst fire hunde, og så kunne jeg på afstand se en skikkelse, der virkelig lignende en troldmand. Da jeg kom tættere på, så jeg, at manden rent faktisk havde en militærmønstret kappe på, der var lige så lang som ham selv, og en tilhørende hat. Jeg følte virkelig, at det kun var mig, der så det! Han stod bare og kiggede ud over fåreflokken, som spiste lystigt løs af vegetationen omkring sig. Da jeg gik videre over forbi Lidl, var der fårelort over det hele, og det var der faktisk også på vej om bag ved Petrisberg. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om han er gået over den trafikerede vej med den her gigastore fåreflok? Det må godt nok have været et usædvanligt syn!

Jeg har haft det lidt mærkeligt i dag. Jeg tror måske, det kommer af, at jeg spiste en del vingummibamser i eftermiddag… Så jeg er selv ude om det. Jeg ville have gået en ret lang tur, men jeg kom ikke ret langt, før jeg måtte sætte mig på en bænk og slappe af. Derefter gik jeg hjem. Men udsigten derovre var fantastisk, og nu ved jeg, hvor min næste løbetur skal gå hen. Når jeg engang får taget mig sammen til den.
Jeg har været dygtig i dag. Kristin og jeg mødtes kl. 11 i formiddags og tog over på biblioteket, hvor vi læste Kühn-teksten igennem endnu en gang, snakkede om det, vi ikke forstod, delte teksten op og gav hvert afsnit en titel. Derefter var jeg godt udrustet til at skrive min Zusammenfassung, hvilket jeg også fik gjort. Jeg har ingen idé om, om det er det, Volker vil have, men jeg retter den igennem på mandag, og så må jeg håbe på det bedste. Grammatikken er der i hvert fald ikke noget i vejen med!

I går aftes var jeg med Kristin, Agi og en gruppe 2.-semesters-studerende på Cubiculum. Det er en Kellerkneipe, hvor de har Salatpizza. Det vil sige, at man får en margarita-bund med en stor salat oven på. Det var rigtig lækkert og et hyggeligt sted at sidde. Derefter tog de andre videre på Fetzenreich til Stammtisch, men Kristin og jeg ville hellere på Louisiana, så det gjorde vi, og senere kom tre japanere, Adina, Tiziana og Alessandra også hen til os. Jeg fik to Sex on the Beach og har nu officielt udnævnt den til min yndlingscocktail.

Om ikke så længe skal jeg til at komme i seng, for i morgen går turen til Strasbourg sammen med Julia, og jeg glææææder mig helt vildt! Jeg skal med toget kl. 8, hvilket vil sige, at jeg skal med bussen kl. 7.18. Godt at man kan sove lidt i toget. Når jeg har pakket færdig og flettet mit hår til fine krøller i morgen, vil jeg se endnu et nyt afsnit af Desperate Housewives, og så vil jeg gå i seng.

Nummerpladeræs

Okay. Jeg kan alle Bundesländer udenad, og jeg kan hovedstaderne til næsten dem alle sammen. Men til gengæld er der en ting, jeg endnu ikke kan; nemlig nummerpladebogstaverne og de dertilhørende byer. Jeg har dog efterhånden samlet mig en del, jeg kan huske (selvom det ikke er noget som helst i forhold til, hvor mange der er i alt). Og fordi jeg ikke lige har noget at tage mig til lige nu – og også lidt fordi jeg har lyst til at vise, hvad jeg kan – skriver jeg nu dem op, jeg kan huske.

FL - Flensburg
SL - Slesvig
KI - Kiel
RD - Rendsburg
NF - Nordfriesland
HH - Hamburg
HB - Bremen
HL - Lübeck
B - Berlin
H - Hannover
NOM - Northeim
OHA – Osterode am Harz
GÖ - Göttingen
QLB - Quedlinburg
TR - Trier
COC - Cochem
MZG - Merzig
VL - Völklingen
SB - Saarbrücken
KO - Koblenz
KL - Kaiserslautern
KS - Kassel
KA - Karlsruhe

…und hier geht’s noch weiter: http://userpage.chemie.fu-berlin.de/diverse/doc/kfz.html

Det var vist det for nu, selvom jeg ved, at jeg kan en del mere, som jeg ikke kan komme i tanker om lige nu. Så er det jo bare i gang med at øve!

Bibliotekshysteri

Formiddag:
Mia, Stine og jeg besluttede os for at tage på biblioteket i går for at læse eller for at arbejde på ordbogen (det gælder jo så kun for mig). Men det skulle vise sig slet ikke at være så nemt at få sine ting med derind, som vi troede. Der står godt nok, at man ikke må medbringe tasker eller jakker. Eller mad. Eller samtaler. Eller sig selv. Men vigtigst af alt må man (surprise surprise!) ikke tage biblioteksbøger med ud fra biblioteket. Derfor alle de ovenstående forholdsregler. Der må have været et gigastort bogtyveri fra biblioteket engang, som alle biblioteksdamerne stadig lider af posttraumatisk stresssyndrom på grund af.

Vi låste altså vores tasker og jakker ind i et skab og tog det vigtigste med os; nemlig vores computere (min i omslag), vores penalhuse, nogle papirer, vores mobiltelefoner, noget vand og lignende. Første gang, der blev sagt ”stop!”, gjaldt det min computertaske. Den måtte jeg så godt ud med, selvom jeg forvissede biblioteksdamerne med brillerne nede på næsen om, at det bare var et omslag og ikke en taske. ”Ist aber nicht erlaubt.” Nå nå. Efter at have låst den inde i skabet, kom jeg tilbage med min computer i favnen og en H&M-pose (som jeg også havde med i første omgang) med alle mine papirer, kalender, penalhus osv., og igen lød det ”stop!”. Man må heller ikke have poser med ind. NÅ NÅ! Jeg sagde så til damen i et lidt anstrengt og irriteret tonefald, at jeg jo ikke kunne bære alle de ting i armene, hvortil hun endnu mere anstrengt og irriteret svarede: ”Dafür gibt es Körbe!” Så jeg tømte posens indhold ned i en kurv, og pludselig var der grønt lys til at komme ind. Jesus Christ! Men okay, nu ved vi da, hvordan vi skal forholde os næste gang, så vi ikke ødelægger biblioteksdamernes ellers så glimrende (?) dag.

Nu skal jeg af sted til Mobile Medien, hvorefter jeg skal til tandemprojekt, hvorefter jeg skal spise, hvorefter jeg har Landeskunde, hvorefter jeg endelig har fri for i dag. Og når jeg er kommet så vidt, vil jeg fortælle om turen til Köln, der desværre ikke blev til noget, og hvad jeg ellers har lavet siden sidst, hvis jeg ellers kan huske det.

Aften:
Pyha. Nu er en lang dag ved at være slut – men det har også været en god dag. Først havde jeg Mobile Medien fra 12-14, så skulle jeg direkte ned i byen til tandem, og derefter nåede jeg at være hjemme en halv time, før turen igen gik over på uni til Landeskunde kl. 18-19.30. Jeg var meget træt, inden jeg tog derover, men skyllede en kop choco cappuccino ned sammen med et par vingummibamser for henholdsvis koffeinens og sukkerets skyld, og så havde jeg faktisk energi til at komme igennem timen. Vi skulle lave gruppearbejde om forskellige byer og seværdigheder, og min gruppe skal fortælle om Köln. Det er som at være på Einführungsseminar igen, og jeg håber meget, at jeg får dispensation fra studienævnet på ASB til at tage 25 ECTS hernede og 35 ECTS på 5. semester, således at jeg kan tage Teknisk og juridisk kommunikation på 5. semester og smide Landeskunde laaaangt væk hernede. Men ak, der går vist i hvert fald en fire ugers tid, inden jeg får brev hjemme på Kappleren om det.

Som tidligere skrevet vil jeg fortælle om vores Köln-tur, der desværre ikke blev til noget. Vi var for sent ude med at leje en bil, og det var for dyrt med toget, så vi valgte at tage til Saarbrücken i stedet for, for der kan vi køre gratis hen med vores TUNIKA. Byen var ikke noget specielt, men der var en rigtig flot kirke, vi var inde at kigge på som det eneste kulturelle. Ellers var vi i forskellige butikker, men jeg klarede rent faktisk at lade være med at bruge alt for mange penge. Vi spiste på en restaurant, der hedder Vapiano, som virkelig kan anbefales, og som SÅ meget skal til Århus (og Trier)! Når man kommer ind, får man et chip-kort og en menu. Man kan få antipasti, pizza, salat og pastaretter. Når man har fundet ud af, hvad man vil have at spise, går man hen til enten pizza-disken eller pasta-disken osv. og bestiller det, man vil have at spise. Det bliver så kodet ind på chippen ved, at man lægger kortet på sådan en følerdims. Det samme gælder for drikkevarer. Ved pizza-disken får man et elektronisk apparat med ned til bordet, som bipper og vibrerer, når ens pizza er færdig. Ved pasta-disken vælger man selv, hvilken slags pasta og hvilken slags sovs, man vil have, og så står man og ser på, at de tilbereder det hele med det samme. Det hele er til en fair pris: Omkring 6,5 euro for en pizza eller en pastaret. Og så smager det virkelig lækkert! Jeg var meget begejstret over blandingen af fast food og fancy food. Jeg har set, at der også er en Vapiano i Mannheim og op til flere af dem i München, så det er absolut ikke sidste gang, jeg kommer hos dem.

Lørdag eftermiddag havde jeg glædet mig længe til og samtidig været nervøs for. Der havde Stephan og jeg endelig fundet et tidspunkt, hvor han var i Trier, og jeg havde tid. Kl. 15 mødtes vi under Porta Nigra efter ikke at have set hinanden i hele fire (!) år, og det gik bare så godt! Vi snakkede løs om alt muligt, og hans kæreste, som han havde taget med, var også bare rigtig sød. Det var virkelig vellykket og på en måde også en lettelse at få overstået. Jeg håber meget, at vi når at ses igen. Stephan snakkede i hvert fald om, at hans forældre ville lave en grillaften engang.

Lørdag aften overtalte Nina mig til at tage med ned til Louisiana at spise sammen med Janne, Tobias, Hans, Hans’ søster, Sophie og op til flere letter. Det endte med at blive en hyggelig drinks-aften, som jeg var glad for, at jeg tog med til.
Sidste uge gik bare vildt stærkt, og det virker til, at denne uge kommer til at gå præcist lige så stærkt. Jeg kan altså ”måle” det på Mobile Medien – hver gang vi er der, tænker jeg, at det er vildt, at vi allerede sidder der igen, og at det allerede er en uge siden, vi var der sidst. Men det er kun godt, for i weekenden skal jeg ses med Julia igen (jubiiii!), og næste uge kommer mor og far, så der er gode ting i vente.

Sommer i Europa

Sommeren er i dén grad ankommet – også selvom den allerede i morgen er lidt på vej væk igen. I dag, da vi fandt ud af, at vi havde fri fra vores time, lagde vi os ud på græsset og stegte i solen i mange timer i bikini. Tænk at man kan det i april måned!

Sommeren var også kommet til Paris. Markus kom med toget her i Trier – helt uden forsinkelse – lørdag kl. 9.45, og så stod jeg ind og måtte kæmpe mig igennem en kæmpe børneflok, der bare blev ved og ved med at komme ud af toget, for at komme hen i armene på ham. Endelig! Det var fantastisk og på samme tid underligt at være sammen igen, når man ikke har set hinanden i 5½ uge. Vi kørte til Saarbrücken, hvor vi med en lille forsinkelse måtte løbe hen af perronen for at nå vores ICE til Paris. Men vi nåede det heldigvis, og så kørte vi ellers med 300 km/t nonstop til Paris, hvor vi stod ud på Paris Est i dejlig varm sommerluft.

Vi tog hen på hotellet, Markus gik i bad, og så gik vi ud og oplevede byen. Vi kørte med metro fra den ene seværdighed til den anden, gik langs Seinen, tog flotte billeder og nød byen og hinanden. Om aftenen spiste vi på et fransk brasserie lige ved Gare Lyon, hvor Markus fik kylling i en meget (!) lækker sovs kaldet grand mother’s sauce, og jeg fik laksefilet med frisk pasta og lækker parmesansovs. Det var bare SÅ godt, okay billigt, og Markus snakkede om det resten af aftenen og også dagen efter, så begejstret var han!



Søndag spiste vi morgenmad på hotellet, hvor der var en rar mand, der arbejdede i restauranten og ville have os til at sige vores værelsesnummer på fransk, selvom han fint kunne engelsk, og bagefter grinede han venligt, fordi han lavede fis med os. Han sang og fløjtede hele tiden, og man kunne ikke lade være med at blive i godt humør af ham. Efter morgenmaden kunne vi lade vores ting stå på hotellet indtil om eftermiddagen, hvor vi skulle med toget, og så tog vi igen ud at kigge på byen. Denne gang så vi Notre Dame, som var helt uden presenninger og stilladser, og som bare var så flot! Vi var også inde i kirken, og det var helt tilfældigt lige der, hvor messen begyndte, så der kom pludselig en mindre procession ned gennem turistmasserne, som var blevet gennet ud til siden, så de kunne komme forbi. Den forreste mand havde sådan en røgdims, som han gik og svingede, mand nummer to havde et stort kors, mand nummer tre Bibelen og mand nummer fire gik med foldede hænder, så vidt jeg husker. Det var sjovt og imponerende at opleve, men også lidt frygtindgydende, for jeg synes i det hele taget, den katolske kirke er lidt for ortodoks og hård i sin tro i forhold til det afslappede forhold til kirken, som man kender hjemmefra.

Efter kirken var vi forbi Centre Pompidou (ikke indeni), og så tog vi ud til La Défense, hvor vi så den nye triumfbue, og den var simpelthen så imponerende! Jeg er glad for, at vi valgte at tage derud og ikke til Montmartre og Sacre Coeur, selvom det også er en del af det at være i Paris. De nye glasbygninger har ikke charme som de ældre bygninger i Paris, men til gengæld bliver man overvældet af deres design, størrelse og funktionalitet. Efter La Défense fik vi frokost på en hyggelig lille café, og så hentede vi vores bagage og tog toget tilbage mod Trier. Mandag havde vi hele dagen her i Trier, hvor vi ordnede mit gardin, så det nu igen er fuldt funktionelt, og hvor vi gik rundt i butikker nede i byen og naturligvis var forbi Porta Nigra, domkirken og basilikaen. Da Markus skulle hjem igen om aftenen, var det meget hårdt at tage afsked, hårdere end jeg havde regnet med. Men om kun tre uger sætter jeg igen kursen mod Danmark, og så ser vi hinanden igen. Faktisk har jeg også lige bestilt billet hjem d. 17. juni, hvor jeg tager med nattoget selv, og billetter til mig og Markus tilbage til Trier med nattoget d. 24. juni. Tur/retur bliver det kun 100 euro for mig, så det er en ret god pris, synes jeg. Selvfølgelig ikke så billigt som at flyve, men jeg har det bedre med at tage toget, og på den måde tager jeg af sted herfra torsdag aften og er i Århus næste morgen kl. 10 – det er da fantastisk!

I aften skal vi fejre Cat (en amerikaner), som har inviteret alle os Erasmus til at fejre hende nede i byen. Mia og jeg skal spise laks med pasta først. I morgen tager vi fem danskertøser en tur til Köln i en bil, som vi forhåbentlig ikke har været for sent ude med at leje. På lørdag skal jeg mødes med Stephan og hans forældre, som jeg ikke har set i omkring fire år, og på søndag står der bl.a. lektier på programmet. Jeg tror, det bliver en god weekend.

Paris, Paris, Paris!

I skrivende stund er der kun to dage til, at jeg er i Paris. Eller faktisk mere eller mindre kun 1½ døgn til, at toget med Markus ruller ind nede på hovedbanegården her i Trier. Jeg glæder mig helt vildt, og tiden går alt for langsomt, når man glæder sig helt vildt til noget. Heldigvis brugte jeg tiden i dag på at være nede i byen med Kristin efter timen i formiddags, og i aften skal jeg en tur til kor. I morgen skal jeg gøre rent, pakke og handle ind, og så er der et A-Z-infoarrangement om Uni Trier kl. 16, som Sammy, Kristin og jeg tager til. Det er godt nok også ved at være på tide med sådan et infomøde – jeg tror, vi kommer til at få mange aha-oplevelser.

Nå, jeg må hellere lige gå tilbage og fortælle lidt om de sidste par dage, selvom der nu ikke er sket så meget spændende. Tirsdag havde vi Landeskunde for første gang, og det var lidt noget rod, for vi var alt for mange og måtte skifte lokale, og så larmede vi bare alt for meget, og underviseren kunne slet ikke rigtigt sætte sig i respekt. Jeg håber, det kører bedre næste uge. Tirsdag aften var jeg i biografen med Nina, Ani og Kristin, og vi så Liebeslied. Det var en musicalagtig film, men overgangene og musikken var ikke super overbevisende efter min mening. Temaet (Parkinson) var dog godt og interessant, og skuespillerne var dygtige.

Onsdag havde vi Wissenschaftliches Schreiben for første gang, og det var med Volker og var som altid fint, fordi Volker bare er rar. Vi skal lave fire afleveringsopgaver i dette semester, så der bliver nok at se til, men det gør skam heller ikke noget – jeg glæder mig allerede til at komme i gang! Jeg fik min taske hjemmefra om morgenen, som Niclas og Tobias havde taget med herned (Stines og Mias kærester, som kom herned tirsdag nat og bliver til søndag). Så nu er mit tøjskab fyldt godt op med sommerkjoler og -toppe! Markus havde været så sød at lægge tre poser slik (piratos, click-mix og blue jeans) med ned i tasken sammen med et rigtigt sødt brev med nogle billeder.

Ellers havde vi Wortschatz und Idiomatik og Sprach und Gewalt. Wortschafz var virkelig godt, må jeg sige! Underviseren er lidt hård, men det er også godt, for så har man mere lyst til at vise hende, at man kan noget. Det handler om talemåder, faste vendinger, kollokationer osv., så det er lige noget for mig som ordbogskvinde. Sprache und Gewalt var også fint, hun var heldigvis mere levende og læste ikke bare op.

Det er vildt at tænke på, at vi allerede har de første to ugers rigtig uni-undervisning bag os. Jeg glæder mig allerede til den næste. Men ikke lige så meget, som jeg glæder mig til weekenden, som bliver helt fantastisk!

Fregnesæsonen er begyndt

Sommeren er virkelig kommet til Trier – om ikke andet så i hvert fald for et par dage. Vejret har vejret fantastisk det meste af weekenden, og det har givet anledning til at tilbringe tid udenfor.

I lørdags tog Sammy og jeg ned i byen for at kigge på butikker, og jeg tog et tæppe med, så vi kunne sidde i en park og nyde solen bagefter. Vi var faktisk kun inde i bogbutikker, og det viste sig, at vi kunne bruge lang tid på at snakke om, hvilke bøger vi havde læst, hvilke vi gerne ville læse, hvilke forfattere vi kan eller ikke kan lide osv. Bagefter satte vi os hen i Palastgarten på mit tæppe og snakkede i nogle timer i det dejlige vejr. Det var rigtig dejligt at lære hinanden mere at kende, især når man bor sammen giver det en mere afslappet atmosfære herhjemme.

Lørdag aften var det tid til at fejre Anita og hendes 25 år. Vi var omkring 30 mennesker, vil jeg gætte på, der hyggede sig ovre i festlokalet her på kollegiet. På et tidspunkt var der en større flok, der tog i byen, men vi danskere (og nogle andre også) ville ikke ned i byen, for vi var så godt i gang med at høre dansk musik (jeg tror måske, der var nogen, der fandt os en smule enerverende), at der ikke var nogen grund til at tage nogen steder hen. Andrea fra Italien var stor fan af Aqua, da han var yngre, og han kunne synge med på ALLE Aqua-sange, inkl. We Belong To The See, hvilket jeg fandt meget imponerende! Omkring kl. 01.45 gik jeg hjem efter en fantastisk aften.

Søndag morgen skulle Sammy, Kristin fra Norge, Agi og jeg til Koblenz – dog kom Kristin alene ned, for Agi havde det ikke så godt dagen derpå, hvilket ikke undrer mig, for hun var godt nok også fuld og på rulleskøjter til Anitas fest. Så vi tre piger tog af sted og havde en rigtig god dag i Koblenz, hvor højdepunktet var Deutsches Eck, der var rigtig flot og imponerende, fordi Rhinen og Mosel løber sammen der. Om et par timer kommer der billeder af det på facebook. Jeg var især imponeret over Deutsches Eck, fordi flagene fra alle 16 Bundesländer plus det tyske flag var der, og på den måde blev Tysklands enhed rent visuelt demonstreret på en flot måde. Det må være dejligt for tyskerne – især dem fra DDR – at se Deutsches Eck og virkelig forstå, at Tyskland er og bliver et samlet land.

Jeg fandt ud af for nogle dage siden, at der er Eurovision Song Contest d. 29. maj, og det er lige den dag, hvor jeg skal brugen hele dagen på at komme fra DK til Trier efter pinsen, og hvor jeg om aftenen sikkert ikke er helt frisk på at tage ned i byen og se det et sted, hvis det kunne lade sig gøre. Og så ville det heller ikke gøre noget at have en ekstra dag og nat sammen med min dejlige kæreste nu, hvor jeg først skal møde kl. 16 hver mandag og ikke behøver at have søndagen til restitution. Summa summarum: Jeg tog ned til Deutsche Bahn i dag og fik udskudt hjemrejsen en dag for kun 24 euro ekstra (der er gebyr og sådan noget), og jeg bliver nu i Danmark hele ni dage til maj. Faktisk er der kun en måned til i dag. Og det er også allerede på lørdag, at Markus kommer herned, og vi tager til Paris!! Jeg håber, at det gode vejr holder så længe.

Om ikke så længe vil jeg smutte over på uni, hvor jeg vil bruge uni-netværket til at uploade billeder på facebook og til at arbejde en times tid på ordbogen. Jeg har snart brugt 3 GB herhjemme, og ALDI-internettet virker ikke endnu (jeg fatter det ikke!), så nu udnytter jeg uni-ressourcerne i stedet for.

Multi-fødselsdags-dag

I dag har både Dronning Margrethe, lille Freja-hundi og Ninas roomie Anita fødselsdag! Den første bliver fejret meget grundigt af TV2 med Jes Dorph og/eller Natasja Krone, hvis jeg kender dem ret. Den anden bliver nok ikke fejret så grundigt, men til gengæld har jeg lige sendt en lille hunde-sms af sted til min mors mobil. Hun vil nok ryste på hovedet og sige, at jeg er skør, hvis jeg kender hende ret. Den tredje og sidste bliver fejret af os danskere og et par andre Erasmus-folk i aften, hvor Anita laver lasagne til os. Jeg har været ovre at købe vanilleis og mini-flødeboller til os til dessert. Og vin og Apfelschorle natürlich.

I morges vågnede jeg omkring kl. 9.30 ved, at det bankede på hoveddøren. Jeg kunne ikke overskue at stå op, og da jeg hørte, at nogen kom ind i lejligheden, troede jeg, at Sammy havde lukket op. Indtil personen begyndte at rode rundt ude køkkenet, og jeg pludselig forstod, at det var vores Hausmeister, der (endelig!) var i gang med at skifte pæren ude i køkkenet. Nu er det også kun 1½ uge siden, jeg bad ham om det. Men hvor er det dog fantastisk endelig at have rigtigt lys derude igen og ikke kun lyset fra emhætten.

Efter en gang havregrød og skyping med Markus tog jeg ud at løbe en tur, og den var i dag lidt længere end de andre gange – følelsen bagefter er bare så fantastisk! Derefter var det tid til tandemmøde, hvorefter jeg gik ned gennem byen for at tage bussen fra Porta Nigra. Vejret har været fantastisk i dag, men vinden er ret kold.
Og nå ja, jeg skal da lige huske at fortælle om koret i torsdags! Jeg gik over i B-bygningen kl. 18.30, sådan som damen havde skrevet til mig, at jeg skulle gøre, for lige at snakke med hende inden det gik i gang kl. 19. Jeg bankede på døren, hørte en mandestemme sige ”ja?” og gik så ind i et meget småt rum med omkring 10 mennesker, der var i gang med at holde møde. Jeg fik stammet noget med ”ich möchte am Chor teilnehmen…ist die Marianne da?” (så fejlfrit var de tikke, jeg var helt rundt på gulvet), og først dér meldte hun sig og sagde, at hun lige kunne komme med udenfor, hvilket undrede mig, da det jo var hende, der havde skrevet, at jeg skulle komme forbi, men hvorfor skriver hun, at jeg skal komme på et tidspunkt, hvor de holder møde? Og det næste mærkelige: De ting, hun brugte omkring et minut på at fortælle mig, kunne hun nemt have skrevet i en mail. Nå, men så kunne jeg jo sætte mig ud og vente i 20 minutter på, at koret startede. Heldigvis var vejret godt. Da jeg gik ind i Audimax, var der ikke så mange mennesker endnu, så jeg stod bare og ventede på, at der blev gjort klar til, at vi kunne sidde der alle sammen. Til sidst gik jeg ned foran og spurgte en tilfældig pige om, hvor alten skulle sidde henne, og fortalte, at jeg var ny og Erasmus. Hun var egentlig meget sød. Så satte jeg mig op til alten ved siden af en dame, der hed Elke og var rigtig sød, men som var et sted mellem 45 og 50 år gammel, vil jeg skyde på, og det er jo ikke ligefrem den aldersgruppe, jeg gerne vil snakke med i koret. Uanset hvad var hun sød, og jeg måtte kigge med i hendes noder. Jeg håber, at jeg næste gang kan slappe mere af og få snakket med nogle af dem på min egen alder. Det er fantastisk at synge, og jeg vil i hvert fald give det en chance.

Rigtige tyskertimer – dag 3 og 4

Det er nu torsdag eftermiddag, og de fire dage, jeg både havde frygtet og været meget spændt på, er overstået. Jeg har nu mit endelig skema på plads, og selvom det ikke helt er blevet som først planlagt, er jeg rigtig godt tilfreds med det.

I går kedede jeg mig pænt meget, for vi skulle først til time kl. 16, så dagen var lidt lang. Det var en forelæsning vi skulle til i faget Sprache und Gewalt. Det handler om noget med, hvordan ord bruges i sammenhæng med stereotyper, diskriminering, mobning og lignende. Forelæseren var rigtig sød, men pænt dårlig til at forelæse. Vi overvejede, og vi ikke skulle give hende en lektion i personlig kommunikation og så få nogle ekstra ECTS ud af det. Ej, men hun læste helt seriøst bare hele sit manuskript op i 1½ time og fik det hele til at lyde som en virkelig lang prædiken. Hun var dog rigtig sød, og vi kan få 5 ECTS for en mundtlig gruppeprøve til sommer.

I dag havde vi hende så igen, men denne gang til Textanalyse und Textproduktion. I dag var hun meget bedre, for der havde hun ikke et manuskript, men talte derimod direkte fra sit hoved og var derved meget mere levende end ved forelæsningen i går. Vi får 5 ECTS for en fremlæggelse, der bliver bedømt med karakter, og jeg foreslog, at jeg kunne holde et om ordbrugen osv. i Geschäftsbriefe, specielt måske i Mahnungen, dvs. rykkere. Jeg glæder mig allerede til det og besluttede mig hurtigt for at deltage i det seminar – især fordi vi kun var omkring 12 personer, og da måske ikke alle danskere bliver der, bliver vi måske lidt færre. Jeg håber ikke, tyskerne synes, det er træls at trækkes med os.

Jeg skal altså have følgende fag:
Werbung, Kommunikation, Gesellschaft
Mobile Medien
Landeskunde (DaF)
Wissenschaftliches Schreiben (DaF)
Wortschatz und Idiomatik des Deutschen (DaF)
Sprache und Gewalt
Textanalyse und Textproduktion

Det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med. I starten havde jeg kun valgt to DaF-fag, men da jeg kun kunne finde to germanistik-fag, som jeg rent faktisk virkelig havde lyst til at have, manglede jeg nogle ECTS. Med de ovenfor stående fag har jeg 10 ECTS i kommunikation og 21 ECTS i tysk.

I går aftes tog jeg med Agi og hendes roomie fra Norge (hendes navn er jeg ikke helt med på endnu) over på uni for at se Das weiße Band. Det var en rigtig god film…lige indtil slutningen, som var åben, så man aldrig fandt ud af, hvem der var ansvarlig for alle de frygtelige ting, der var sket gennem filmen. Meeeeget mærkeligt firma. Man gik godt nok en smule skuffet derfra og en smule frustreret også over, at man ikke skulle til en time dagen efter, hvor filmen skulle analyseres og fortolkes, så man kunne komme frem til en mulig løsning.

I dag har jeg været i Lidl og handle efter timen og også i ALDI efter 15 euro Guthaben, så jeg kan komme på nettet med mit nye stik. Lige før virkede det ikke, men jeg tror måske, forbindelse er dårlig her, hvor jeg sidder, så jeg prøver lige ovre ved vinduet om lidt igen. Jeg havde Sammy med begge steder, det var hyggeligt.

I aften skal jeg til kor for første gang. Jeg er ikke nervøs endnu, men jeg tror, det kommer. Heldigvis skal jeg over på en dames kontor inden, som jeg har meldt mig til hos, så jeg kommer ikke til at stå der helt selv uden at vide, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg er spændt på, hvorfor jeg skal mødes – om det er for at informere mig om nogle ting, eller om det er for, at hun skal se, om jeg kan tysk. Eller om jeg skal synge. Men det kunne jeg ikke forestille mig, for der står inde på hjemmesiden, at det skal man ikke. Udførlig beskrivelse følger her på bloggen snarest.

Og nå ja forresten – Julia og jeg har besluttet os for at mødes på halvvejen i Strasbourg og tage en overnatning der sammen fra d. 8.-9. maj. Jeg glæder mig helt vildt!! Og det er lige om lidt, for tiden går jo så stærkt hernede. Markus kommer også allerede om 1½ uge. Life is good!

Rigtige tyskertimer – dag 2

Så gik endnu en dag med rigtige tyskertimer, og denne gang var det en god en af slagsen med et noget tilfældig, men rigtigt godt overraskelsesmoment.

Dagen startede ud med Medien- und Kommunikationsanalyse. Det var et seminar, rummet var småt, og der var for mange folk i forhold til stole- og bordplads. Alt dette gjorde, at underviseren var en smule stresset og måtte lave flere kopier – ikke noget godt sted for Erasmus-studenter. Hans startede med at få at vide, at da han ikke er immatrikuleret under Medienwissenschaft, måtte han helst ikke deltage. Så han måtte gå. Vi andre blev og var lidt skræmte over ikke at føle os særligt velkomne. Der var meget litteratur og mange opgaver som fremlæggelse, Protokollführung (som vi kender det fra Birtschaft) og andre ting. Efter timen blev vi Erasmus-folk lige og snakkede med ham. Stressen havde lagt sig, og han var rigtig sød og sagde, at vi kunne få 4 ECTS for at være med og 6 ECTS, hvis vi også skrev et Hausarbeit (nej tak!). Da vi nævnte, at vi kun har brug for 5, sagde han, at vi kunne lave en mundtlig prøve, og Tobias’ forslag om at gøre det i grupper afviste han ikke. Det tegnede altså godt, selvom faget virker svært og krævende.

Næste fag var en forelæsning. Jeg plejer ellers at være god til at være opmærksom i den første forelæsning for at få alt med og få et godt indtryk, men jeg må indrømme, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad manden snakkede om i den 1½ time, forelæsningen tog. Det mærkelige var, at han havde et separat lærred med en twitterwall, hvor folk kunne stille spørgsmål. ”Bitte nur Fragen zum Thema oder zum Studium stellen. Danke.” Det gik lidt fløjten, da der kom en kommentar indeholdende ”deine Mutter”… Meget seriøse tyske studerende, må man sige – der forresten på ingen måde kan finde ud af at holde mund under hverken holdundervisning eller forelæsning. I den første time nævnt i afsnittet ovenover snakkede folk helt respektløst hen over underviserens tale. At han ikke satte sig i respekt er så en anden sag. Nå, men vi var alle sammen ret hurtigt sikre på, at vi ikke ville tage det her fag, men vi gik alligevel ned og spurgte til eksamen og ECTS og fik at vide, at vi kan få 4 ECTS med en Klausur til sidst, og der er ingen mulighed for at få 5 ECTS. Hvilket jo bare gjorde det endnu mere klart, at vi ikke skulle have det fag.

Derefter havde vi egentlig fire timers pause inden Rezeptionsforschung, men vi valgte – jeg ret modvilligt – at gå til seminaret ved navn Mobile Medien. Og hvor var det dog godt, at vi gjorde det, og at jeg ikke valgte at gå hjem i stedet for! Underviseren var SÅ sød og rar og Erasmus-venlig. Man kunne mærke, at han havde forberedt sig på os udlændinge, så han var klar med et hurtigt svar om, at vi kan få 6 ECTS, og at vi skal lave en fremlæggelse og et småt Hausarbeit for det. Fantastisk! Det passer lige med 10 point, når vi tager Werbung, Kommunikation, Gesellschaft om mandagen, hvor vi kan få 4 point. Det kunne ikke være bedre, og nu er kommunikationsdelen i hus. Jeg føler mig også ret sikker på, at ASB vil godkende de to fag uden problemer.

På baggrund af den store succes i Mobile Medien valgte vi at skippe Rezeptionsforschung og tog ned i byen for at snakke med Vodafone. Jeg gider ikke til at skrive hele historien. Det korte af det lange er, at vi brugte tæt på to timer derinde for at gå derfra uden noget som helst. Ham, der oprettede os helt i starten for snart en måned siden, gav os 10 GB, men det er kun Geschäftsleute, de må give det til, og derfor blev vi spærret. Vi annullerede alting, og da vi ville starte helt forfra – denne gang helt korrekt – afviste systemet os, fordi vi stadigvæk er gemt derinde. Der kan godt gå flere uger, før det er muligt for os at oprette os igen. Vi endte med en gåtur ned til Aldi, hvor vi købte internet for 50 euro. Jeg vil forsøge at få det til at virke i morgen, men tør næsten ikke af angst for, at det heller ikke virker. Men Kristina har fået det til at virke og har sendt en fin vejledning (tak, Kristina!), så mon ikke det nok skal gå. I morgen har vi en enkelt forelæsning, nemlig Sprache und Gewalt kl. 16-18, så jeg har masser af tid til at få styr på det. Næste uge begynder DaF-kurserne, og så har jeg tre timer om onsdagen i stedet for. Jeg fik de kurser, jeg ville have, så testen i fredags gik, som den skulle.

Efter alt vores internet-tamtam gik jeg ned i Media Markt for at købe Desperate Housewives sæson 1. Der er hele 23 afsnit, og det kostede kun 16 euro! Så nu er jeg godt underholdt det næste lange stykke tid. Aftenen har jeg brugt på at skrive en stak mails til forskellige professorer og undervisere om, at jeg ikke deltager i deres kursus nu, hvor jeg ved, hvilke kurser jeg helt konkret tager inden for kommunikation. Professoren fra den første time i dag har svaret og skrevet tak for den hurtige tilbagemelding. Jeg tror, han er lettet over at slippe for os.

Nu vil jeg se det første afsnit af Desperate Housewives. Det føles godt nok lang tid siden, at jeg så det første gang. Og i morgen vil jeg sove længe. Det har jeg også fortjent efter to lange dage.

P.S. The Rumour Said Fire's cd er faktisk ret god.