Stadt, Land, Tier, Person, Essen

Så er endnu en dag gået, og det har været endnu en god en af slagsen. Dagene går meget hurtigt hernede, også selvom der ikke nødvendigvis sker det store.

I dag havde vi som altid undervisning fra 9-13. Efter at to franskmand havde fremlagt om Heidelberg, og vi havde haft pause, var det min tur til at holde et oplæg om H.C. Andersen – eller Hans Christian Andersen som de siger hernede og i alle andre lande i verden undtagen Danmark, virker det til. Jeg var nervøs inden, fordi det er det, jeg kan, inden jeg skal være på, men det gik rigtig godt, synes jeg. Jeg tror, vores lærer var begejstret for emnet, for han er en person, der bare elsker alt, der har med litteratur at gøre. Et plus var også, at Mia tog tid, og det tog omkring ni minutter (ud af de ti, vi havde til rådighed), så det var jo dejligt, at jeg havde formået at snakke så længe. Derefter var det Tobias’ tur til at fortælle om Blekingegadebanden, hvilket han også gjorde rigtig godt og flydende. Som slutning på skoledagen spillede vi det spil, som overskriften refererer til, og af en eller anden grund var jeg on fire i dag (og i går), så jeg vandt sgu sammen med Clémence! Så VILLE vores lærer selvfølgelig have det afgjort i stedet for bare at have to vindere, så vi skulle have en afgørelsesrunde med bogstavet ”O”, men jeg kunne ikke komme i tanke om noget med alt det pres omkring mig, og til sidst skulle vi bare vælge et tal mellem 1 og 10, og jeg kom tættest på det, vores lærer tænkte på, og så vandt jeg. Det er bare Volker i en nøddeskal det der! Vi SKAL altid have en vinder og i det her tilfælde også en taber, som blev Stine og nu skylder mig et eller andet, selvom det altså ikke betyder noget for mig.

I eftermiddag var vi nede i byen for at snakke med Vodafone, og det er en historie så lang, at jeg ikke gider fortælle den her. Summa summarum: Skidtet skulle gerne virke inden for to uger! Egentlig ville jeg have været i Zara og farlige dm, men jeg havde simpelthen opbrugt al min energi og gode humør inde hos Vodafone, så efter et kort visit i Karstadt tog Janne og jeg hjem igen.

Jeg har fået støvsugeren ned oppe fra Nina – vi er vist omkring otte mennesker, der har slået os sammen om at købe en støvsuger til 40 euro ovre i Lidl, så vi ikke hele tiden skal leje nøglen til lagerrummet og give depositum og jeg ved ikke alt hvad – og jeg eeeeelsker, at der nu er rent her i lejligheden igen!

I denne uge skal vi sætte vores skema sammen, og det har jeg siddet og hygget mig med her sidst på eftermiddagen. Der er et okay stort udbud i forhold til, hvad jeg troede, så jeg var positivt overrasket og har skrevet omkring 12-15 fag ned, som jeg godt kunne tænke mig. I tre tilfælde falder tidspunkterne sammen, og i et af tilfældene er det ret træls, men ellers er det ikke noget, der udgør et problem. Næste skridt er at læse om fagene for at se, om de kan godkendes af ASB. Jeg har købt Vorlesungsverzeichnis som bog for 5 euro i dag, og hvor er jeg lykkelig for, at jeg gjorde det, for den er cirka 1000 gange mere overskuelig end deres Online Vorlesungsverzeichnis.

Både min ene roomie (måske også den anden virker det lidt til) og nogle fra mit hold rejser hjem her over påsken. Jeg vil også!! Men jeg synes bare, at det er så tidligt, og jeg har ikke på noget tidspunkt overvejet rent faktisk at tage hjem her i fridagene. Måske er det bare os danskere, der tænker anderledes? Det bliver i hvert fald spændende at se, hvor mange folk der kommer med på Mosel-Exkursion på mandag.

Willkommen in Trier!

Tænk, at der skulle gå hele to uger, før jeg fik taget mig sammen til dette mit første blogindlæg på mit trieriske eventyr. Det er utroligt, hvordan man kan blive ved med at udskyde ting, men i dag er dagen, hvor jeg udretter noget: Jeg har både taget mig sammen til at løbe OG jeg skriver nu dette blogindlæg.

For at starte fra en ende af: Vi havde en rigtig god tur herned uden problemer, selvom afskeden i Århus var meget hård (og så snakker vi ikke mere om dét…). Jeg har fået et rigtigt fint værelse i en treværelses lejlighed sammen med et styks englænder og et styks franskmand. De er begge to søde og stille og rolige, og siden jeg hjemmefra i tankerne ønskede mig en englænder og en franskmand/italiener/spanier, kunne jeg jo ikke have været meget mere heldig med mine to roomies. Vi er endnu ikke kommet så tæt ind på hinanden, men det går langsomt fremad, især med englænderen.

Vi har haft en ud af tre ugers Einführungsseminar. Jeg er kommet i gruppe 1 (øverste niveau) sammen med Janne, Mia, Stine, Tanja og Tobias. Det er rart nok, at vi er så mange danskere sammen, for vi hygger os rigtig rigtig meget, men vi er vist også lidt slemme til at tale dansk og være lidt for meget sammen. Men nå, vi har også kun været her to uger, og meget kan nå at ændre sig endnu. Vi har en rar lærer ved navn Volker, som er god til at få os til at diskutere alle mulige og umulige emner, så langt de fleste får sagt noget. Han er knapt så god til grammatikdelen, som hurtigt går hen og bliver kedelig. Vi har undervisning hver dag fra 9-13, og så har vi ofte nogle formaliteter eller infoarrangementer mellem 14 og 15. Derefter har vi fri, og vi har brugt meget tid på at gå rundt nede i byen i det for det meste gode vejr og bruge nogle euro i butikkerne.

Vi har også brugt meget tid hos de kære mænd i Vodafone. Det er nemlig således her i Trier (og vi har bandet nok så meget over det!), at vi kun har 4 Gb til rådighed hver måned på kollegiet, og når de er brugt, er det slut med net før næste måned igen. Vi valgte så – fordi vi gerne vil skype meget med dem derhjemme, og fordi jeg også skal have mulighed for at arbejde på ordbogen – at købe internet via USB-stik hos Vodafone. Det gik super godt, vi fik det billigt, han gav os nogle ekstra Gb og hjalp os rigtig meget. Meeeen så sidste mandag virkede det pludselig ikke mere – kun Jannes var og er der stadigvæk ingen problemer med. Vi gik så derned i torsdags, hvor han prøvede at løse det ved at få mere identifikation og legitimation på Nina, og han lovede at ringe samme dag eller dagen efter for at sige, om det var rigtigt, og om vi andre også skal komme ned med alle de papirer. Men gjorde han nogensinde det? Nej! Vi var i Bonn hele lørdag, søndag er der lukket, og i dag skulle vi forberede oplæg til timen i morgen, så først i morgen kan vi tage ned og brokke os videre. Jeg håber, det snart fungerer igen, for ellers betaler vi altså ikke for det!

Som nævnt var vi i Bonn i lørdags, og det var en rigtig god tur med solskin på trods af det ellers lovede regnvejr. Vi var på museum, så i butikker og i domkirken, og så kørte vi hjem igen. Om aftenen var der fest nede i byen, men jeg var så udmattet og slet ikke oplagt til fest, at jeg blev hjemme, og jeg havde en dejligt afslappet aften, hvor jeg så et afsnit af Desperate Housewives og gik tidligt i seng.

I går aftes kom Janne og Nina herned, og vi så X-Factor sammen på min computer, også selvom vi alle tre godt vidste, at det var Thomas, der vandt. I fredags havde vi lasagneaften hos Mia. Som I nok kan høre, er det hele meget dansk, men vi hygger os, og det er det vigtigste.

Jeg har dog haft en enkelt aftale med en tysker efter kun en uge. Gennem min udvekslingstysker fra gymnasiet, Stephan, har jeg fået kontakt til hans gamle geografilærer, som er ved at lære dansk. Han ville gerne have mig som tandempartner! Det sagde jeg selvfølgelig straks ja til, og vi mødtes i tirsdags for at snakke om, hvordan vi gør det. Fra på onsdag mødes vi omkring en gang i ugen og snakker en time dansk og en time tysk om en tekst, et emne eller lignende. Jeg er meget spændt på, hvordan det bliver, og om jeg kan lære ham noget, selvom han virker til at være ret god allerede. Om en uges tid kommer Stephan hjem til sine forældre her i Trier nogle dage (han studerer i Kaiserslautern, som er ca. 100 km fra Trier), og så skal vi ses igen efter fire år. Det bliver nervepirrende, tror jeg, men også rigtig sjovt.

I det store og hele har jeg det rigtig godt. Dagene går ret stærkt, og det er vildt at tænke på, at vi i morgen allerede har været her to uger. Det føles som mere, når man tænker på alt det, vi har oplevet allerede, men det føles som om, at det kun er en tre-fire dage siden, vi stod lige herude foran mit vindue og ikke vidste, hvor mon hausmeisterens kontor befandt sig.

Hermed håber jeg, at jeg får tid og overskud til at skrive ofte på den her blog. Om ikke til underholdning for jer, så for min egen skyld, så jeg kan have det som minde, når jeg om fire måneder igen er tilbage i Århus.

Nedtællingen er begyndt

Midt i forvirringen over alle de administrative ja- og nej-spørgsmål, man skal tage stilling til i oprettelsen af en blog som denne, har jeg nu endelig fundet frem til, hvordan jeg skriver mit første indlæg. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det kommer til at gå, når jeg skal til at eksperimentere med at uploade billeder.

Anyway, jeg håber, at der er nogen, der har lyst til at følge mit trieriske eventyr i - dadadaah - Trier. Der er endnu en uge til, at jeg skal af sted, og eftermiddagen i dag har stået i forsikringens tegn. For en forsikring, dét skal der jo til.

Jeg glæder mig rigtig meget til at berette om mine oplevelser i det sydtyske.

- Kathrine :)