Multi-fødselsdags-dag

I dag har både Dronning Margrethe, lille Freja-hundi og Ninas roomie Anita fødselsdag! Den første bliver fejret meget grundigt af TV2 med Jes Dorph og/eller Natasja Krone, hvis jeg kender dem ret. Den anden bliver nok ikke fejret så grundigt, men til gengæld har jeg lige sendt en lille hunde-sms af sted til min mors mobil. Hun vil nok ryste på hovedet og sige, at jeg er skør, hvis jeg kender hende ret. Den tredje og sidste bliver fejret af os danskere og et par andre Erasmus-folk i aften, hvor Anita laver lasagne til os. Jeg har været ovre at købe vanilleis og mini-flødeboller til os til dessert. Og vin og Apfelschorle natürlich.

I morges vågnede jeg omkring kl. 9.30 ved, at det bankede på hoveddøren. Jeg kunne ikke overskue at stå op, og da jeg hørte, at nogen kom ind i lejligheden, troede jeg, at Sammy havde lukket op. Indtil personen begyndte at rode rundt ude køkkenet, og jeg pludselig forstod, at det var vores Hausmeister, der (endelig!) var i gang med at skifte pæren ude i køkkenet. Nu er det også kun 1½ uge siden, jeg bad ham om det. Men hvor er det dog fantastisk endelig at have rigtigt lys derude igen og ikke kun lyset fra emhætten.

Efter en gang havregrød og skyping med Markus tog jeg ud at løbe en tur, og den var i dag lidt længere end de andre gange – følelsen bagefter er bare så fantastisk! Derefter var det tid til tandemmøde, hvorefter jeg gik ned gennem byen for at tage bussen fra Porta Nigra. Vejret har været fantastisk i dag, men vinden er ret kold.
Og nå ja, jeg skal da lige huske at fortælle om koret i torsdags! Jeg gik over i B-bygningen kl. 18.30, sådan som damen havde skrevet til mig, at jeg skulle gøre, for lige at snakke med hende inden det gik i gang kl. 19. Jeg bankede på døren, hørte en mandestemme sige ”ja?” og gik så ind i et meget småt rum med omkring 10 mennesker, der var i gang med at holde møde. Jeg fik stammet noget med ”ich möchte am Chor teilnehmen…ist die Marianne da?” (så fejlfrit var de tikke, jeg var helt rundt på gulvet), og først dér meldte hun sig og sagde, at hun lige kunne komme med udenfor, hvilket undrede mig, da det jo var hende, der havde skrevet, at jeg skulle komme forbi, men hvorfor skriver hun, at jeg skal komme på et tidspunkt, hvor de holder møde? Og det næste mærkelige: De ting, hun brugte omkring et minut på at fortælle mig, kunne hun nemt have skrevet i en mail. Nå, men så kunne jeg jo sætte mig ud og vente i 20 minutter på, at koret startede. Heldigvis var vejret godt. Da jeg gik ind i Audimax, var der ikke så mange mennesker endnu, så jeg stod bare og ventede på, at der blev gjort klar til, at vi kunne sidde der alle sammen. Til sidst gik jeg ned foran og spurgte en tilfældig pige om, hvor alten skulle sidde henne, og fortalte, at jeg var ny og Erasmus. Hun var egentlig meget sød. Så satte jeg mig op til alten ved siden af en dame, der hed Elke og var rigtig sød, men som var et sted mellem 45 og 50 år gammel, vil jeg skyde på, og det er jo ikke ligefrem den aldersgruppe, jeg gerne vil snakke med i koret. Uanset hvad var hun sød, og jeg måtte kigge med i hendes noder. Jeg håber, at jeg næste gang kan slappe mere af og få snakket med nogle af dem på min egen alder. Det er fantastisk at synge, og jeg vil i hvert fald give det en chance.