Kongeligt bryllup

13.12:
Jeg er en meget royal person, og det gælder ikke kun det danske kongehus. Så derfor sidder jeg nu i spænding og følger det svenske kongehus gennem tiden på DR1, mens jeg venter på, at klokken bliver 14, hvor live-udsendelsen begynder, og ikke mindst 15.30, hvor selve brylluppet begynder.

Jeg er spændt på, om Madeleine klarer at holde facaden hele dagen nu, hvor hun ikke selv skal giftes i år alligevel. Det må være frygteligt at skulle igennem det her offentlige bryllup, når man selv har det så dårligt indeni.

Den svenske konge var faktisk ret pæn, da han var ung... Silvia er bare smuk altid (også nu), og Victoria ligner hende vildt meget.

14.50:
Hvor er Prins Carl Phillip egentlig bare pæn! Ligesom sin far dengang.

Jeg synes, det er sjovt, at de kører så meget rundt i, at Daniel Westling er fra landet og søn af en "simpel arbejder", hvilket de faktisk mere eller mindre indikerer, at han "bare" er. Det er skørt, at de ikke er kommet længere her i 2010 end til at synes, at man som kongelig skal giftes med en med blåt blod i årerne. Prins Carl Phillips kæreste må heller ikke være med i dag, fordi hun er med i et reality-program. Pinligt! Kærlighed er da kærlighed, uanset hvilken baggrund man har. Bare se på Mette-Marit og Haakon - hun har taget stoffer og alt muligt, og alligevel er hun mere end accepteret af både det norske kongehus og nordmændene selv.

Kirken er bare pyntet så flot, og nu er gæsterne i gang med at ankomme. De er så flotte alle sammen.

Men altså ham der Daniel Westling...er der ikke lidt nåsåer over ham?



15.12:
Så er Mary og Frederik ankommet! Man kan sige, hvad man vil, men jeg synes altså, at de er helt fantastiske og klæder hinanden rigtig godt. Og Mary er altid SÅ pæn!

15.20:
Og der kom Dronningen og Prins Henrik. Hun har en flot grøn kjole på. Og han har en stor fjer-agtig-ting på hovedet. Det kan være, det er for at blive lagt mærke til.

15.22:
Nu ankommer Daniel Westlings forældre. Som har de samme briller som ham. Jeg begynder at tro, at de er fans af The Julekalender hele bundtet.

15.23:
Hvor er Madeleine god til at se ud, som om der ikke er noget som helst i vejen.

Og dér er nåsåren himself og den pæne Prins Carl Phillip. Som faktisk ser meget spansk ud.

15.26:
Der er et svensk børnekor, der synger, så man får tårer i øjnene, så flot er det.

15.41:
Arh, han kunne nu godt lige have lavet en Frederik, da hun kom ind. Hun er bare SÅ flot altså! Kjolen er helt enkel med en kæææmpe langt slæb. Nu glæder jeg mig til at se, hvilke overraskelser de har planlagt her i ceremonien. Og om man forstår, hvad der bliver sagt.

15.45:
Hahaha, nu synger de sgu "Det dufter lysegrønt af græs"! Kirkens svar på "Du kom med alt det, der var dig". Men det er nu også god. Og meget brugt.

15.51:
Hva' øh...skal brudeparret aldrig sidde ned? Nåsåren kunne godt se ud til at have brug for det.

16.05:
Det er mærkeligt, at de blev gift efter et kvarter, og at prædiken først kommer nu. Så er spændingen ligesom udløst.

16.17:
Sikke en smuk sang, det er da helt vildt! Daniel kigger også bare helt forelsket på en storsmilende Victoria hele tiden. Fantastisk!!

16.25:
Det var nu en flot ceremoni! De er pæne sammen, også selvom han godt kan være lidt uhyggelig med de briller. Det er sjovt at tænke på, at de billeder, der bliver taget i løbet af i dag, kommer til at blive vist hundredevis af gange fra nu af og mange, mange år frem.

16.43:
Lige et sødt billede fra vielsen, og så tror jeg også, jeg stopper for i dag.

Hjem til Århus, åh åhh!

I morgen er det allerede så vidt igen: Jeg skal til Danmark for ikke at gå glip af, at Henrik bliver student. Jeg glæder mig allerede rigtig meget, men jeg er ikke super glad for at skulle med nattoget. De sidste to gange, jeg har været med, har jeg ikke rigtigt kunne sove, og så er natten altså bare lang. Men hvem ved – måske er det anderledes denne gang? Uanset hvad bliver det dejligt at komme hjem til både Århus, Herning og Kruså endnu engang, selvom det ikke er så længe siden, jeg var alle de steder sidst.

Nå, men hvad har jeg lavet siden jeg sidst bloggede? For det første har jeg endnu engang fået et rent 1-tal i en tekst til Wissenschaftliches Schreiben. Det er et kæmpe skulderklap at få hver gang, for det betyder, at jeg (åbenbart) godt kan finde ud af at udtrykke mig skriftligt og akademisk på tysk, hvilket jo er dejligt, når jeg har tænk mig at skrive bachelorprojekt i og på tysk næste forår. I dag har vi afleveret den tredje opgave, og det vil sige, at vi kun mangler den fjerde og sidste opgave – og så er det fag også i hus! Det er skønt efterhånden at kunne se enden på det. Og for mit vedkommende kan jeg mærke, at jeg ikke stresser ret meget over eksaminerne, hvis overhovedet, fordi de alle sammen er så erasmus-venlige og afslappede med det hernede.

Fredag aften var jeg til en multikulturel pizzaaften på kollegiet Martinskloster nede i byen. Det er, som navnet også antyder, et tidligere kloster, som er blevet bygget om til et kollegium, og der er også blevet bygget nyt til, således at det danner et større kompleks. Den gamle bygning ser sådan her ud (domkirken troner så flot i baggrunden):



Alessandra og Tiziana havde inviteret mig og mange andre på hjemmelavet italiensk pizza:



Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor det ikke drejede sig om alkohol (derfor holder jeg så meget af netop denne gruppe erasmus-folk, der var samlet den aften!), men mere om at hygge sig og have en rar aften. Hvilket det også endte med at blive. Kristin havde sin søster med, så der var både tysk, engelsk og norsk at høre. Som sagt: multikulturelt!

Søndag eftermiddag kom Agi, Anthony, Alessandra og Tiziana og spurgte, om jeg ville med over at spille volleyball på Petrisberg. Da jeg ikke rigtigt havde lavet så meget skolearbejde, sagde jeg, at jeg hellere måtte gøre det i stedet. Dog gik der ikke mere end en halv time, så kunne jeg godt mærke, at jeg ikke kunne koncentrere mig om læsningen, fordi jeg faktisk hellere ville over til dem og spille med alligevel. Så jeg gik derover, og der var de allerede godt i gang med at spille i blandede hold mod en flok tyskere, der havde spurgt, om de ville spille med.



De var alle sammen super søde og meget tålmodige med især mig, som godt kan finde ud af at serve, men ellers er helt håbløs, når det kommer til volleyball (på trods at, at jeg har gået til det i hvert fald et år – spild af penge!). Det var en rigtig dejlig eftermiddag, som fortsatte helt til 19.30, hvor jeg måtte overgive mig til sulten og gå hjem. Og det var så den weekend.

I går aftes var der sommerfest her på Kleeburger Weg-kollegiet, hvor jeg bor. Jeg troede, det skulle være ude bagved på græsplænen, men det viste sig at være lige uden for mig vindue. Det var en rigtig hyggelig fest, hvor også mange erasmus-folk var samlet rundt omkring.

Sådan så området ud:



Sådan så bandet ud:



Sådan så grillen ud:



Og sådan så hyggen ud:



Og nå ja, toppen af kransekagen: Vodafone har sendt både mig og Mia en regning på 30 euro for denne måned. Vi var i banken i går, hvor hun trak de 8 euro fra sidste måned tilbage og sagde, at hvis de også trækker de 30 næste uge, skal vi bare komme igen, så gør hun det samme. I dag var jeg så i Vodafone, og manden (en kompetent en for en gangs skyld!) slettede mine bankdata fra deres system. Fra nu af burde det ikke være muligt for dem at trække flere penge fra min konto – og hvis de sender mig en regning, sagde han til mig, at jeg bare skulle ignorere den. Han roste også mit tysk. Så kan man jo ikke skælde ud på dem over alt det her, vel?

Det var så 1 ud af 7

I går skulle jeg fremlægge om handelsbreve i faget Textanalyse und Textproduktion. Jeg syntes egentlig selv, at det, jeg havde fået bikset sammen i et powerpointshow og i mit hoved, var helt ok. Alligevel var jeg pænt nervøs for, om det var for overfladisk, eller om Frau Lobenstein ville stille spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på. Det gjorde det ikke bedre, at jeg, da timen startede, fandt ud af, at jeg var den eneste, der skulle fremlægge, hvilket ville sige, at jeg havde 1½ time at stå deroppe i – og dét var altså ikke lige med i min plan. Nå, men jeg var jo bare nødt til at starte og så se, hvordan det ville gå. Heldigvis gik det lige, som det skulle – og bedre endnu! Jeg havde en del at fortælle (opdagede jeg, mens jeg stod der), og Frau Lobenstein og tyskerne var rigtigt gode til at stille eller svare på spørgsmål. Så det endte med, at jeg rent faktisk stod deroppe i over en time og fremlagde, hvorefter jeg fik ros og ikke mindst ”eine glatte Eins”! Så tror jeg da vist ikke, at mit eksamens-kick-off kunne starte bedre! Med fare for at være én stor kliché: 1 down - 6 to go!

Nu har vi så allerede d. 11. juni. Det går godt nok stærkt! Især den her uge er gået stærkt, og jeg synes, det føles som i går, at jeg var ude at grille hos min tyske familie, men det er allerede en uge siden i dag. På torsdag tager jeg toget hjem til DK endnu engang, og det undrer nok ingen, at jeg allerede går og glæder mig meget til det. Ikke mindst fordi Markus kommer med herned bagefter, og så skal han endelig opleve Trier i (forhåbentlig) godt vejr og uden en tudende, men derimod en glad og veloplagt Kathrine i hånden.

Planerne for den første uge, efter mit ophold her i Trier slutter, er også ved at være på plads, og indeholder både Trier, München, Neuschwanstein, Northeim og Hannover, hvis alt går, som Markus og jeg har snakket om.

En sprogvidenskabelig tekst om politisk kommunikation ligger på mit skrivebord og råber på mig for at blive læst, og nu har jeg gået hele dagen og lavet – ja, hvad egentlig? Ingenting tror jeg, så nu går den ikke længere.

Eksamensdatoer og Compeed i større mængder

Nu er jeg endelig ved at have styr på, hvornår jeg skal til hvilke eksaminer. Og faktisk er det slet ikke så slemt, som jeg havde troet. Jeg troede, at vi ville have en eksamen mere eller mindre hver dag i de sidste to uger hernede. Men eftersom det ikke kan lade sig gøre, da der er 10 hverdage i en uge, og jeg kun har syv fag, jeg skal op i, hvoraf to af dem bliver overstået i løbet af semestret, er det faktisk kun fire dage med eksamen af enten mundtlig eller skriftlig art. Det kommer til at foregå den 6., 7., 12. og 13. juli, og der kommer kun til at være dobbelt en enkelt dag, nemlig d. 7. juli. Jeg glæder mig allerede nu til, at det er overstået, og jeg tror, jeg bliver stolt af mig selv, når jeg har gået til eksamen på tysk så mange gange inden for så kort tid.

En eksamen får jeg faktisk allerede overstået på torsdag. Der er det nemlig min tur til at holde oplæg om handelsbreve i tekstanalyse og -produktion. Det, jeg har lavet, er blevet okay, synes jeg, men jeg er meget nervøs for, hvordan det skal gå, og om der er mange spørgsmål, jeg ikke kan svare på, og hvor lang tid det kommer til at tage og alt sådan noget. Kryds fingre for mig på torsdag mellem 10 og 12 – så lover jeg at levere et blogindlæg om, hvordan det er gået!

Jeg var ude at løbe 5 km i går (jeg følte mig sgu lidt sej, at jeg klarede det helt uden Mia). Til gengæld var det aaaalt for varmt og lummert, og jeg svedte og var helt rød i knoppen, da jeg kom hjem – plus at jeg (igen) var blevet udstyret med en vabel. Den anden vabel holdt jeg væk med et stort Compeed-plaster. Jeg er SÅ træt af, at mine løbesko åbenbart ikke passer 100% til mig, når nu de har været så dyre. Og jeg har haft dem et helt år, så det er for sent at komme rendende (haha) og sige, at de ikke helt passer alligevel. Jeg håber, at tyndere strømper kan gøre tricket.

Compeed er bare vildt billigt hernede!! Jeg har købt to pakker af de store sidste uge, og i dag var jeg lige nede at købe en pakke af de små også. Det koster kun 4,95€ pr. pakke – det er jo nærmest halvdelen af, hvad det koster derhjemme! Så det skal der altså nogle rationer med hjem af. Nina og jeg snakkede om i dag, at vi skal ned at tømme en hel dm, inden vi tager hjem. Det bliver vildt nederen at komme hjem til et land, hvor der ikke findes dm. Men det er vist også det eneste nederen, der er ved at komme hjem.

Og apropos Danmark, så tager jeg hjem på endnu en uges ferie allerede næste torsdag. Jeg glæder mig allerede meget, selvom jeg nu nyder Trier og mit liv hernede meget lige for tiden. Det er bare som om, at alt er godt, og Trier behandler mig pænt, og jeg har ikke alt for meget hjemve (nok fordi jeg skal hjem igen næste uge), og det er sommer, og landskabet hernede er så smukt, og folk er søde osv. osv. Plus at jeg rent faktisk ikke har noget imod at læse til eksamen! Fra slutningen af januar og til starten af juni har jeg så til gengæld heller ikke lavet noget som helst skolearbejde (mere eller mindre), så det er nok også fordi, det er rart at komme i gang med at lære igen. Jeg lyder ikke som en typisk Erasmus, gør jeg vel..?

Lernen, lernen, lernen…

Nu har vi i snart tre måneder gået rundt og lavet mere eller mindre ingenting, og det er egentlig også gået ganske fint. Men nu, hvor der kun er omkring en måned tilbage, og eksaminerne kommer faretruende tæt på, bliver det hele læsset i hovedet på os på en gang.

Jeg har tre store ting, der skal laves lige for tiden:
1. Mit eksamensforedrag om Geschäftsbriefe i Textanalyse und Textproduktion til på torsdag.
2. Maaaange siders læsestof til Werbung, Kommunikation, Gesellschaft med eksamen d. 12. juli.
3. Den tredje du af fire opgaver i Wissenschaftliches Schreiben til d. 16. juni.

Ikke at jeg brokker mig, for jeg kan godt lide, at der er noget at lave, og at jeg kan mærke, at jeg lærer noget. Det er bare træls, at vejret så lige vælger at være skruet helt op på 27 grader hele denne weekend. Faktisk har jeg slet ikke været uden for en dør endnu i dag, fordi jeg har siddet med mit foredrag. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det bliver godt, eller om det bliver helt skidt, for det er faktisk ret svært at lave. jeg har dog fundet noget teori at støtte mig op af, hvilket jeg tror, vores underviser bliver glad for.

Her kl. 16 kommer jeg udenfor, for der skal jeg over at spille volleyball ved Petrisberg sammen med Kristin, Janne og et par ungarere (eller hvad sådan nogen hedder i flertal). I aften har Adina og hendes buddy inviteret til Comedy Slam nede i byen. Jeg håber, det bliver sjovt og ikke alt for pinligt. Her tænker jeg især på mange af de unge, nye komikere der går på scenen hjemme i Århus tre-fire gange i ugen, men ikke får nogen klapsalve. Det er så pinligt og samtidig så synd. I aften er det anderledes end derhjemme; det er nemlig en konkurrence, hvor publikum ved at klappe vælger vinderen.

I går aftes grillede jeg for første gang i år. Det gjorde jeg ude hos fam. Weyer, som havde inviteret mig til grillhygge. Det var en rigtig god aften, og Stephans kæreste var der også, så det var fint at vi var så mange. Vi sad udenfor fra kl. 17.30 til kl. 23, hvor det var blevet helt mørkt, men med den temperatur, det var, var det slet ikke koldt.

Nu vil jeg smøre mig ind i min faktor 30-solcreme og tage bikini på og så ellers gøre mig klar til at være aktiv på beachvolley-banen i det fantastiske vejr!

Zurück in die Wirklichkeit

Så sidder jeg igen på mit lille værelse i Trier. Jeg har lige spist et Aktivbrötchen med ost, og nu drikker jeg kakaokaffe. Så er alt vist, som det skal være, og det er nu meget hyggeligt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var svært at tage herned igen. Det tog mit hoved en del tid at vænne sig til tanken om, at det trygge hjemme i DK ikke ville følge med herned. Søndag var meget træls, og mandag var også træls, fordi den var så lang, men da jeg så først kom af sted til forelæsning kl. 16 og bagefter ind at se SATC2 med Kristin, kørte det hele igen, og jeg var igen lykkelig for at være her.

Det har heldigvis holdt ved, og jeg er også i godt humør og ved godt mod i dag. Især fordi jeg lige har skrevet opgave 2 ud af 4 færdig i Wissenschaftliches Schreiben, og denne gang var den ret svær, så det var rart at få den overstået. Jeg er godt nok ikke helt sikker på, hvordan den er blevet rent indholdsmæssigt, men jeg er som altid stolt af den sproglige del, hehe. I aften skal jeg til Landeskunde, og der skal Olga og jeg fremlægge om Köln alene, fordi både Mia og Janis ikke er her. Jeg har ikke gidet sætte mig 100% ind i deres del af det, så det bliver noget med lidt oplæsning, men sådan er det. Jeg kan altid snakke mig ud af det på den ene eller anden måde.

Nå, men pinseferien derhjemme var helt fantastisk som forventet. Bare det at være i lejligheden i Århus og sidde og vente på, at Markus kom hjem, og at have mit gamle liv tilbage i en uge, det var fantastisk. Jeg nåede også at se Ida til brunch og Cecilie til Melodi Grand Prix, så det var helt perfekt.

Hvis jeg får taget mig sammen til det, vil jeg skrive en blog om Melodi Grand Prix’et og de forskellige sange engang. Det var virkelig godt i år, synes jeg! Jeg havde tvangsindlagt hele familien Carstensen inkl. Markus til at se finalen i lørdags.

Nå, jeg ville bare lige lave en lille opdatering, så I ikke går og tror, at jeg ikke skriver på min blog længere. Bis bald!