søndag den 4. juli 2010

Update!

Nå, nu er det da vist også på tide, at jeg får lavet en lille opdatering her på min blog, så den ikke ender med det svenske bryllup, som jo egentlig ikke har noget som helst at gøre med mit liv her i Trier. Men fint var det nu.

Sidste uge var skøn! Henrik blev student med et flot 12-tal og en flot hue, og det var en dejlig dag.



Tirsdag var Markus og jeg i Herning, vi kørte i mors lille intercity-bil (dørene er automatiske og siger bip-bip, når de åbner eller lukker) for at fejre Bjarnes fødselsdag, onsdag kørte vi ned til farmor i sommerhuset for at fejre hendes fødselsdag og Sankt Hans, og torsdag kørte vi rundt nede ovre grænsen, fordi Søren skulle finde en barbermaskine.

Torsdag aften gik turen så mod Trier med nattoget. Vi var i kupé med fire mænd – to danskere, en englænder og en franskmand – og de gik alle i seng hurtigt, så vi sad henne i bistroen og hyggede og gik derefter også i seng. Jeg sov rent faktisk mange timer i streg den nat! Succesoplevelse! Jeg plejer aldrig at kunne sove ordentligt i et nattog, men denne gang gik det fint. Dog var vi alligevel pænt trætte, da vi steg ud på Köln Hauptbahnhof lidt over 7 næste morgen.

Lørdag kørte vi tilbage til Köln for at se på byen (selvom det havde været klogere og smartere bare at blive der i første omgang, men det tænkte vi jo ikke lige på, vel?), og det var en rigtig dejlig dag med fantastisk solskinsvejr, god mad og lækker is. Og en ny tysk bog til mig: ”Ich schreibe dir morgen wieder” af Cecilia Ahern.



Ellers var vi bare i Trier, hvor vi gik ture, var nede i byen og se 4-1-kampen mellem Tyskland og England. Der var Altstadtfest den weekend, og byen var helt fyldt med alle mulige boder, musik og maaaaange mennesker. Super hyggeligt og helt uventet!

Nu er jeg her så alene igen og har været det i tre dage. Jeg har stress over eksaminerne de næste to uger, for der er meget, der skal nåes endnu. Det er mest mit Hausarbeit i Landeskunde, der stresser mig; jeg har kun skrevet indledningen. Jeg skal lave det næste weekend, for det skal afleveres d. 13. juli, så det er sidste chance. I dag har jeg heldigvis nået mere, end jeg havde regnet med, så om lidt skal jeg over på sengen og slappe af til endnu et afsnit af Desperate Housewives (jeg kom til at købe sæson fire hjemme i DK…ups!).

Der er forresten også mindre end to uger til, at jeg flytter ud herfra. Det er godt nok mærkeligt at tænke på, at det så er slut, mit udvekslingssemester. Men også rart, for jeg glæder mig til at komme hjem. Hausmeister kommer og tjekker kl. 10 fredag d. 16., og så er det ”tschüss Kleeburger Weg” og ”hallo Jugendherberge” i to nætter, inden turen går videre til München.

Men først skal alle eksaminerne overståes. Tirsdag: Landeskunde-Klausur. Onsdag: Wissenschafliches Schreiben-mini-test (meget (!) uventet), Wortschatz-Klausur og Sprache und Gewalt mundtlig gruppeeksamen. Kryds fingre for mig – især onsdag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar