Hjem til Århus, åh åhh!

I morgen er det allerede så vidt igen: Jeg skal til Danmark for ikke at gå glip af, at Henrik bliver student. Jeg glæder mig allerede rigtig meget, men jeg er ikke super glad for at skulle med nattoget. De sidste to gange, jeg har været med, har jeg ikke rigtigt kunne sove, og så er natten altså bare lang. Men hvem ved – måske er det anderledes denne gang? Uanset hvad bliver det dejligt at komme hjem til både Århus, Herning og Kruså endnu engang, selvom det ikke er så længe siden, jeg var alle de steder sidst.

Nå, men hvad har jeg lavet siden jeg sidst bloggede? For det første har jeg endnu engang fået et rent 1-tal i en tekst til Wissenschaftliches Schreiben. Det er et kæmpe skulderklap at få hver gang, for det betyder, at jeg (åbenbart) godt kan finde ud af at udtrykke mig skriftligt og akademisk på tysk, hvilket jo er dejligt, når jeg har tænk mig at skrive bachelorprojekt i og på tysk næste forår. I dag har vi afleveret den tredje opgave, og det vil sige, at vi kun mangler den fjerde og sidste opgave – og så er det fag også i hus! Det er skønt efterhånden at kunne se enden på det. Og for mit vedkommende kan jeg mærke, at jeg ikke stresser ret meget over eksaminerne, hvis overhovedet, fordi de alle sammen er så erasmus-venlige og afslappede med det hernede.

Fredag aften var jeg til en multikulturel pizzaaften på kollegiet Martinskloster nede i byen. Det er, som navnet også antyder, et tidligere kloster, som er blevet bygget om til et kollegium, og der er også blevet bygget nyt til, således at det danner et større kompleks. Den gamle bygning ser sådan her ud (domkirken troner så flot i baggrunden):



Alessandra og Tiziana havde inviteret mig og mange andre på hjemmelavet italiensk pizza:



Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor det ikke drejede sig om alkohol (derfor holder jeg så meget af netop denne gruppe erasmus-folk, der var samlet den aften!), men mere om at hygge sig og have en rar aften. Hvilket det også endte med at blive. Kristin havde sin søster med, så der var både tysk, engelsk og norsk at høre. Som sagt: multikulturelt!

Søndag eftermiddag kom Agi, Anthony, Alessandra og Tiziana og spurgte, om jeg ville med over at spille volleyball på Petrisberg. Da jeg ikke rigtigt havde lavet så meget skolearbejde, sagde jeg, at jeg hellere måtte gøre det i stedet. Dog gik der ikke mere end en halv time, så kunne jeg godt mærke, at jeg ikke kunne koncentrere mig om læsningen, fordi jeg faktisk hellere ville over til dem og spille med alligevel. Så jeg gik derover, og der var de allerede godt i gang med at spille i blandede hold mod en flok tyskere, der havde spurgt, om de ville spille med.



De var alle sammen super søde og meget tålmodige med især mig, som godt kan finde ud af at serve, men ellers er helt håbløs, når det kommer til volleyball (på trods at, at jeg har gået til det i hvert fald et år – spild af penge!). Det var en rigtig dejlig eftermiddag, som fortsatte helt til 19.30, hvor jeg måtte overgive mig til sulten og gå hjem. Og det var så den weekend.

I går aftes var der sommerfest her på Kleeburger Weg-kollegiet, hvor jeg bor. Jeg troede, det skulle være ude bagved på græsplænen, men det viste sig at være lige uden for mig vindue. Det var en rigtig hyggelig fest, hvor også mange erasmus-folk var samlet rundt omkring.

Sådan så området ud:



Sådan så bandet ud:



Sådan så grillen ud:



Og sådan så hyggen ud:



Og nå ja, toppen af kransekagen: Vodafone har sendt både mig og Mia en regning på 30 euro for denne måned. Vi var i banken i går, hvor hun trak de 8 euro fra sidste måned tilbage og sagde, at hvis de også trækker de 30 næste uge, skal vi bare komme igen, så gør hun det samme. I dag var jeg så i Vodafone, og manden (en kompetent en for en gangs skyld!) slettede mine bankdata fra deres system. Fra nu af burde det ikke være muligt for dem at trække flere penge fra min konto – og hvis de sender mig en regning, sagde han til mig, at jeg bare skulle ignorere den. Han roste også mit tysk. Så kan man jo ikke skælde ud på dem over alt det her, vel?