Men uanset hvad er det onsdag aften nu, og i morgen ved den her tid kommer Markus og hans forældre herned, og jeg glæder mig!
Vi var til eksamen i Mobile Medien i går, og det var godt nok mærkeligt at sidde seks mennesker og blive ”afhørt”, men vi klarede den. Herr Krieg startede med at sige, at vi alle sammen havde fået et 2-tal, og at der ikke ville blive givet karakterer under det efter prøven. Hvilket jo var rart. Vi snakkede og fortalte en masse, og faktisk var jeg overrasket over, hvor meget man kunne huske – og hvor fortabt man var ved nogle af hans spørgsmål. Fx havde jeg ingen idé om, hvad content analysis er, og jeg kan slet ikke huske, at det er blevet nævnt i timerne eller på et handout. Det endte med, at vi fik 1,7. Hvilket er super og meget mere, end jeg havde regnet med!
Der er også dumpet nogle flere karakterer ind, for DaF-lærerne har været hurtige til at rette Klausurerne. Jeg har fået 1,0 i Wissenschaftliches Schreiben og i Landeskunde. Især den første er jeg glad for, for der har jeg virkelig arbejdet for det, og det er dejligt at blive belønnet for det. Endelig er min liste fyldt ud:
I aften skal jeg pakke min reol sammen (eller indholdet i hvert fald) og gøre ovnen ren. I går skrubbede jeg badeværelset rent. Så har jeg ligesom gjort mit, selvom det er Stéphanie, der er den sidste til at flytte ud og dermed kommer til at stå med det hele i sidste ende. Men det kan desværre ikke gøres anderledes. Det er mærkeligt at tænke på, at i dag er den sidste dag, hvor mit værelse ser normalt og fyldt ud; fra i morgen bliver det hele tomt og upersonligt igen. Men det bliver også rart at komme hjem. Det er nu der, jeg har det bedst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar