Tre-to-en FERIE!

Der er efterhånden en del ting på min liste, jeg har krydset af; faktisk mangler jeg kun Mobile Medien mundtlig eksamen i morgen, og så har jeg sommerferie! Jeg har fået skrevet mit Hausarbeit i Landeskunde færdigt, og i dag fik jeg så overstået Werbung, Kommunikation, Gesellschaft. Fra 12-15 sad jeg sammen med Anthony og Aida og læste op til det, og vi var faktisk rigtigt seje! Klausuren var kl. 16, og det startede med at være lidt stresset, fordi man åbenbart skulle have meldt sig til eksamen (hvor og hvordan gør man dog det?! Det har ingen informeret os om!), så vores navne var ingen steder på de papirer, der lå klar til alle dem, der skulle skrive Klausuren. Heldigvis havde han nogle ekstra, så der opstod ikke noget problem. Klausuren i sig selv var fin nok, og jeg fik da også skrevet lidt, men jeg ved godt nok ikke lige, hvor godt det blev. Der var et af spørgsmålene, jeg ikke svarede på, fordi det bare ville være gætværk. Jeg gik ikke derfra med følelsen af, at jeg nok skal bestå den, men jeg får svar på fredag, hvor vi Erasmus-folk kan hente vores Schein hos ham. Hvilket i øvrigt er pænt af ham – at han retter vores opgaver allerede i denne uge.

Jeg er lige kommet hjem nede fra byen. Faderen i den tyske familie, jeg kender hernede, og jeg havde en aftale kl. 18.30. Da jeg havde ventet i 20-25 minutter, tænkte jeg, at han nok havde glemt mig, og tog bussen hjem igen. Han har ferie, så det er ikke så mærkeligt, hvis han ikke lige har fået kigget i sin kalender. Lidt træls at spilde en time på det, men det er ikke noget, jeg er sur over. Så kan jeg få kigget på resten til eksamen i morgen og så ellers slappe af. Man bliver nemlig ret træt i hovedet af at være så koncentreret en hel eftermiddag.

Det er rigtig mærkeligt at tænke på, at vi nu er gået ind i min absolut sidste uge i Trier. Og at Markus og hans forældre kommer om kun tre dage. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal grine eller græde. På den ene side glæder jeg mig vildt meget til at skulle hjem, men på den anden side kan mit hoved slet ikke finde ud af, at jeg denne gang kommer hjem for at blive og ikke bare på besøg. Det bliver nu dejligt. Det kunne også godt være, jeg skulle starte så småt med at pakke her i aften. Tiden går jo, og lige pludselig får jeg stress.

Det er trist at tænke på, at der kun er en Kristin-Kathrine-onsdag tilbage. Men der skal vi hygge os både i timerne, og i pausen mellem Wissenschaftliches Schreiben og Wortschatz skal vi ned i byen og spise frokost. Og torsdag hjælper hun mig med at gøre rent. Så vi har noget tid sammen endnu. Godt at Norge ikke er længere væk end lige oppe over Danmark. Man sieht sich ja immer zweimal im Leben.