Paris, Paris, Paris!

I skrivende stund er der kun to dage til, at jeg er i Paris. Eller faktisk mere eller mindre kun 1½ døgn til, at toget med Markus ruller ind nede på hovedbanegården her i Trier. Jeg glæder mig helt vildt, og tiden går alt for langsomt, når man glæder sig helt vildt til noget. Heldigvis brugte jeg tiden i dag på at være nede i byen med Kristin efter timen i formiddags, og i aften skal jeg en tur til kor. I morgen skal jeg gøre rent, pakke og handle ind, og så er der et A-Z-infoarrangement om Uni Trier kl. 16, som Sammy, Kristin og jeg tager til. Det er godt nok også ved at være på tide med sådan et infomøde – jeg tror, vi kommer til at få mange aha-oplevelser.

Nå, jeg må hellere lige gå tilbage og fortælle lidt om de sidste par dage, selvom der nu ikke er sket så meget spændende. Tirsdag havde vi Landeskunde for første gang, og det var lidt noget rod, for vi var alt for mange og måtte skifte lokale, og så larmede vi bare alt for meget, og underviseren kunne slet ikke rigtigt sætte sig i respekt. Jeg håber, det kører bedre næste uge. Tirsdag aften var jeg i biografen med Nina, Ani og Kristin, og vi så Liebeslied. Det var en musicalagtig film, men overgangene og musikken var ikke super overbevisende efter min mening. Temaet (Parkinson) var dog godt og interessant, og skuespillerne var dygtige.

Onsdag havde vi Wissenschaftliches Schreiben for første gang, og det var med Volker og var som altid fint, fordi Volker bare er rar. Vi skal lave fire afleveringsopgaver i dette semester, så der bliver nok at se til, men det gør skam heller ikke noget – jeg glæder mig allerede til at komme i gang! Jeg fik min taske hjemmefra om morgenen, som Niclas og Tobias havde taget med herned (Stines og Mias kærester, som kom herned tirsdag nat og bliver til søndag). Så nu er mit tøjskab fyldt godt op med sommerkjoler og -toppe! Markus havde været så sød at lægge tre poser slik (piratos, click-mix og blue jeans) med ned i tasken sammen med et rigtigt sødt brev med nogle billeder.

Ellers havde vi Wortschatz und Idiomatik og Sprach und Gewalt. Wortschafz var virkelig godt, må jeg sige! Underviseren er lidt hård, men det er også godt, for så har man mere lyst til at vise hende, at man kan noget. Det handler om talemåder, faste vendinger, kollokationer osv., så det er lige noget for mig som ordbogskvinde. Sprache und Gewalt var også fint, hun var heldigvis mere levende og læste ikke bare op.

Det er vildt at tænke på, at vi allerede har de første to ugers rigtig uni-undervisning bag os. Jeg glæder mig allerede til den næste. Men ikke lige så meget, som jeg glæder mig til weekenden, som bliver helt fantastisk!