Sommer i Europa

Sommeren er i dén grad ankommet – også selvom den allerede i morgen er lidt på vej væk igen. I dag, da vi fandt ud af, at vi havde fri fra vores time, lagde vi os ud på græsset og stegte i solen i mange timer i bikini. Tænk at man kan det i april måned!

Sommeren var også kommet til Paris. Markus kom med toget her i Trier – helt uden forsinkelse – lørdag kl. 9.45, og så stod jeg ind og måtte kæmpe mig igennem en kæmpe børneflok, der bare blev ved og ved med at komme ud af toget, for at komme hen i armene på ham. Endelig! Det var fantastisk og på samme tid underligt at være sammen igen, når man ikke har set hinanden i 5½ uge. Vi kørte til Saarbrücken, hvor vi med en lille forsinkelse måtte løbe hen af perronen for at nå vores ICE til Paris. Men vi nåede det heldigvis, og så kørte vi ellers med 300 km/t nonstop til Paris, hvor vi stod ud på Paris Est i dejlig varm sommerluft.

Vi tog hen på hotellet, Markus gik i bad, og så gik vi ud og oplevede byen. Vi kørte med metro fra den ene seværdighed til den anden, gik langs Seinen, tog flotte billeder og nød byen og hinanden. Om aftenen spiste vi på et fransk brasserie lige ved Gare Lyon, hvor Markus fik kylling i en meget (!) lækker sovs kaldet grand mother’s sauce, og jeg fik laksefilet med frisk pasta og lækker parmesansovs. Det var bare SÅ godt, okay billigt, og Markus snakkede om det resten af aftenen og også dagen efter, så begejstret var han!



Søndag spiste vi morgenmad på hotellet, hvor der var en rar mand, der arbejdede i restauranten og ville have os til at sige vores værelsesnummer på fransk, selvom han fint kunne engelsk, og bagefter grinede han venligt, fordi han lavede fis med os. Han sang og fløjtede hele tiden, og man kunne ikke lade være med at blive i godt humør af ham. Efter morgenmaden kunne vi lade vores ting stå på hotellet indtil om eftermiddagen, hvor vi skulle med toget, og så tog vi igen ud at kigge på byen. Denne gang så vi Notre Dame, som var helt uden presenninger og stilladser, og som bare var så flot! Vi var også inde i kirken, og det var helt tilfældigt lige der, hvor messen begyndte, så der kom pludselig en mindre procession ned gennem turistmasserne, som var blevet gennet ud til siden, så de kunne komme forbi. Den forreste mand havde sådan en røgdims, som han gik og svingede, mand nummer to havde et stort kors, mand nummer tre Bibelen og mand nummer fire gik med foldede hænder, så vidt jeg husker. Det var sjovt og imponerende at opleve, men også lidt frygtindgydende, for jeg synes i det hele taget, den katolske kirke er lidt for ortodoks og hård i sin tro i forhold til det afslappede forhold til kirken, som man kender hjemmefra.

Efter kirken var vi forbi Centre Pompidou (ikke indeni), og så tog vi ud til La Défense, hvor vi så den nye triumfbue, og den var simpelthen så imponerende! Jeg er glad for, at vi valgte at tage derud og ikke til Montmartre og Sacre Coeur, selvom det også er en del af det at være i Paris. De nye glasbygninger har ikke charme som de ældre bygninger i Paris, men til gengæld bliver man overvældet af deres design, størrelse og funktionalitet. Efter La Défense fik vi frokost på en hyggelig lille café, og så hentede vi vores bagage og tog toget tilbage mod Trier. Mandag havde vi hele dagen her i Trier, hvor vi ordnede mit gardin, så det nu igen er fuldt funktionelt, og hvor vi gik rundt i butikker nede i byen og naturligvis var forbi Porta Nigra, domkirken og basilikaen. Da Markus skulle hjem igen om aftenen, var det meget hårdt at tage afsked, hårdere end jeg havde regnet med. Men om kun tre uger sætter jeg igen kursen mod Danmark, og så ser vi hinanden igen. Faktisk har jeg også lige bestilt billet hjem d. 17. juni, hvor jeg tager med nattoget selv, og billetter til mig og Markus tilbage til Trier med nattoget d. 24. juni. Tur/retur bliver det kun 100 euro for mig, så det er en ret god pris, synes jeg. Selvfølgelig ikke så billigt som at flyve, men jeg har det bedre med at tage toget, og på den måde tager jeg af sted herfra torsdag aften og er i Århus næste morgen kl. 10 – det er da fantastisk!

I aften skal vi fejre Cat (en amerikaner), som har inviteret alle os Erasmus til at fejre hende nede i byen. Mia og jeg skal spise laks med pasta først. I morgen tager vi fem danskertøser en tur til Köln i en bil, som vi forhåbentlig ikke har været for sent ude med at leje. På lørdag skal jeg mødes med Stephan og hans forældre, som jeg ikke har set i omkring fire år, og på søndag står der bl.a. lektier på programmet. Jeg tror, det bliver en god weekend.

Paris, Paris, Paris!

I skrivende stund er der kun to dage til, at jeg er i Paris. Eller faktisk mere eller mindre kun 1½ døgn til, at toget med Markus ruller ind nede på hovedbanegården her i Trier. Jeg glæder mig helt vildt, og tiden går alt for langsomt, når man glæder sig helt vildt til noget. Heldigvis brugte jeg tiden i dag på at være nede i byen med Kristin efter timen i formiddags, og i aften skal jeg en tur til kor. I morgen skal jeg gøre rent, pakke og handle ind, og så er der et A-Z-infoarrangement om Uni Trier kl. 16, som Sammy, Kristin og jeg tager til. Det er godt nok også ved at være på tide med sådan et infomøde – jeg tror, vi kommer til at få mange aha-oplevelser.

Nå, jeg må hellere lige gå tilbage og fortælle lidt om de sidste par dage, selvom der nu ikke er sket så meget spændende. Tirsdag havde vi Landeskunde for første gang, og det var lidt noget rod, for vi var alt for mange og måtte skifte lokale, og så larmede vi bare alt for meget, og underviseren kunne slet ikke rigtigt sætte sig i respekt. Jeg håber, det kører bedre næste uge. Tirsdag aften var jeg i biografen med Nina, Ani og Kristin, og vi så Liebeslied. Det var en musicalagtig film, men overgangene og musikken var ikke super overbevisende efter min mening. Temaet (Parkinson) var dog godt og interessant, og skuespillerne var dygtige.

Onsdag havde vi Wissenschaftliches Schreiben for første gang, og det var med Volker og var som altid fint, fordi Volker bare er rar. Vi skal lave fire afleveringsopgaver i dette semester, så der bliver nok at se til, men det gør skam heller ikke noget – jeg glæder mig allerede til at komme i gang! Jeg fik min taske hjemmefra om morgenen, som Niclas og Tobias havde taget med herned (Stines og Mias kærester, som kom herned tirsdag nat og bliver til søndag). Så nu er mit tøjskab fyldt godt op med sommerkjoler og -toppe! Markus havde været så sød at lægge tre poser slik (piratos, click-mix og blue jeans) med ned i tasken sammen med et rigtigt sødt brev med nogle billeder.

Ellers havde vi Wortschatz und Idiomatik og Sprach und Gewalt. Wortschafz var virkelig godt, må jeg sige! Underviseren er lidt hård, men det er også godt, for så har man mere lyst til at vise hende, at man kan noget. Det handler om talemåder, faste vendinger, kollokationer osv., så det er lige noget for mig som ordbogskvinde. Sprache und Gewalt var også fint, hun var heldigvis mere levende og læste ikke bare op.

Det er vildt at tænke på, at vi allerede har de første to ugers rigtig uni-undervisning bag os. Jeg glæder mig allerede til den næste. Men ikke lige så meget, som jeg glæder mig til weekenden, som bliver helt fantastisk!

Fregnesæsonen er begyndt

Sommeren er virkelig kommet til Trier – om ikke andet så i hvert fald for et par dage. Vejret har vejret fantastisk det meste af weekenden, og det har givet anledning til at tilbringe tid udenfor.

I lørdags tog Sammy og jeg ned i byen for at kigge på butikker, og jeg tog et tæppe med, så vi kunne sidde i en park og nyde solen bagefter. Vi var faktisk kun inde i bogbutikker, og det viste sig, at vi kunne bruge lang tid på at snakke om, hvilke bøger vi havde læst, hvilke vi gerne ville læse, hvilke forfattere vi kan eller ikke kan lide osv. Bagefter satte vi os hen i Palastgarten på mit tæppe og snakkede i nogle timer i det dejlige vejr. Det var rigtig dejligt at lære hinanden mere at kende, især når man bor sammen giver det en mere afslappet atmosfære herhjemme.

Lørdag aften var det tid til at fejre Anita og hendes 25 år. Vi var omkring 30 mennesker, vil jeg gætte på, der hyggede sig ovre i festlokalet her på kollegiet. På et tidspunkt var der en større flok, der tog i byen, men vi danskere (og nogle andre også) ville ikke ned i byen, for vi var så godt i gang med at høre dansk musik (jeg tror måske, der var nogen, der fandt os en smule enerverende), at der ikke var nogen grund til at tage nogen steder hen. Andrea fra Italien var stor fan af Aqua, da han var yngre, og han kunne synge med på ALLE Aqua-sange, inkl. We Belong To The See, hvilket jeg fandt meget imponerende! Omkring kl. 01.45 gik jeg hjem efter en fantastisk aften.

Søndag morgen skulle Sammy, Kristin fra Norge, Agi og jeg til Koblenz – dog kom Kristin alene ned, for Agi havde det ikke så godt dagen derpå, hvilket ikke undrer mig, for hun var godt nok også fuld og på rulleskøjter til Anitas fest. Så vi tre piger tog af sted og havde en rigtig god dag i Koblenz, hvor højdepunktet var Deutsches Eck, der var rigtig flot og imponerende, fordi Rhinen og Mosel løber sammen der. Om et par timer kommer der billeder af det på facebook. Jeg var især imponeret over Deutsches Eck, fordi flagene fra alle 16 Bundesländer plus det tyske flag var der, og på den måde blev Tysklands enhed rent visuelt demonstreret på en flot måde. Det må være dejligt for tyskerne – især dem fra DDR – at se Deutsches Eck og virkelig forstå, at Tyskland er og bliver et samlet land.

Jeg fandt ud af for nogle dage siden, at der er Eurovision Song Contest d. 29. maj, og det er lige den dag, hvor jeg skal brugen hele dagen på at komme fra DK til Trier efter pinsen, og hvor jeg om aftenen sikkert ikke er helt frisk på at tage ned i byen og se det et sted, hvis det kunne lade sig gøre. Og så ville det heller ikke gøre noget at have en ekstra dag og nat sammen med min dejlige kæreste nu, hvor jeg først skal møde kl. 16 hver mandag og ikke behøver at have søndagen til restitution. Summa summarum: Jeg tog ned til Deutsche Bahn i dag og fik udskudt hjemrejsen en dag for kun 24 euro ekstra (der er gebyr og sådan noget), og jeg bliver nu i Danmark hele ni dage til maj. Faktisk er der kun en måned til i dag. Og det er også allerede på lørdag, at Markus kommer herned, og vi tager til Paris!! Jeg håber, at det gode vejr holder så længe.

Om ikke så længe vil jeg smutte over på uni, hvor jeg vil bruge uni-netværket til at uploade billeder på facebook og til at arbejde en times tid på ordbogen. Jeg har snart brugt 3 GB herhjemme, og ALDI-internettet virker ikke endnu (jeg fatter det ikke!), så nu udnytter jeg uni-ressourcerne i stedet for.

Multi-fødselsdags-dag

I dag har både Dronning Margrethe, lille Freja-hundi og Ninas roomie Anita fødselsdag! Den første bliver fejret meget grundigt af TV2 med Jes Dorph og/eller Natasja Krone, hvis jeg kender dem ret. Den anden bliver nok ikke fejret så grundigt, men til gengæld har jeg lige sendt en lille hunde-sms af sted til min mors mobil. Hun vil nok ryste på hovedet og sige, at jeg er skør, hvis jeg kender hende ret. Den tredje og sidste bliver fejret af os danskere og et par andre Erasmus-folk i aften, hvor Anita laver lasagne til os. Jeg har været ovre at købe vanilleis og mini-flødeboller til os til dessert. Og vin og Apfelschorle natürlich.

I morges vågnede jeg omkring kl. 9.30 ved, at det bankede på hoveddøren. Jeg kunne ikke overskue at stå op, og da jeg hørte, at nogen kom ind i lejligheden, troede jeg, at Sammy havde lukket op. Indtil personen begyndte at rode rundt ude køkkenet, og jeg pludselig forstod, at det var vores Hausmeister, der (endelig!) var i gang med at skifte pæren ude i køkkenet. Nu er det også kun 1½ uge siden, jeg bad ham om det. Men hvor er det dog fantastisk endelig at have rigtigt lys derude igen og ikke kun lyset fra emhætten.

Efter en gang havregrød og skyping med Markus tog jeg ud at løbe en tur, og den var i dag lidt længere end de andre gange – følelsen bagefter er bare så fantastisk! Derefter var det tid til tandemmøde, hvorefter jeg gik ned gennem byen for at tage bussen fra Porta Nigra. Vejret har været fantastisk i dag, men vinden er ret kold.
Og nå ja, jeg skal da lige huske at fortælle om koret i torsdags! Jeg gik over i B-bygningen kl. 18.30, sådan som damen havde skrevet til mig, at jeg skulle gøre, for lige at snakke med hende inden det gik i gang kl. 19. Jeg bankede på døren, hørte en mandestemme sige ”ja?” og gik så ind i et meget småt rum med omkring 10 mennesker, der var i gang med at holde møde. Jeg fik stammet noget med ”ich möchte am Chor teilnehmen…ist die Marianne da?” (så fejlfrit var de tikke, jeg var helt rundt på gulvet), og først dér meldte hun sig og sagde, at hun lige kunne komme med udenfor, hvilket undrede mig, da det jo var hende, der havde skrevet, at jeg skulle komme forbi, men hvorfor skriver hun, at jeg skal komme på et tidspunkt, hvor de holder møde? Og det næste mærkelige: De ting, hun brugte omkring et minut på at fortælle mig, kunne hun nemt have skrevet i en mail. Nå, men så kunne jeg jo sætte mig ud og vente i 20 minutter på, at koret startede. Heldigvis var vejret godt. Da jeg gik ind i Audimax, var der ikke så mange mennesker endnu, så jeg stod bare og ventede på, at der blev gjort klar til, at vi kunne sidde der alle sammen. Til sidst gik jeg ned foran og spurgte en tilfældig pige om, hvor alten skulle sidde henne, og fortalte, at jeg var ny og Erasmus. Hun var egentlig meget sød. Så satte jeg mig op til alten ved siden af en dame, der hed Elke og var rigtig sød, men som var et sted mellem 45 og 50 år gammel, vil jeg skyde på, og det er jo ikke ligefrem den aldersgruppe, jeg gerne vil snakke med i koret. Uanset hvad var hun sød, og jeg måtte kigge med i hendes noder. Jeg håber, at jeg næste gang kan slappe mere af og få snakket med nogle af dem på min egen alder. Det er fantastisk at synge, og jeg vil i hvert fald give det en chance.

Rigtige tyskertimer – dag 3 og 4

Det er nu torsdag eftermiddag, og de fire dage, jeg både havde frygtet og været meget spændt på, er overstået. Jeg har nu mit endelig skema på plads, og selvom det ikke helt er blevet som først planlagt, er jeg rigtig godt tilfreds med det.

I går kedede jeg mig pænt meget, for vi skulle først til time kl. 16, så dagen var lidt lang. Det var en forelæsning vi skulle til i faget Sprache und Gewalt. Det handler om noget med, hvordan ord bruges i sammenhæng med stereotyper, diskriminering, mobning og lignende. Forelæseren var rigtig sød, men pænt dårlig til at forelæse. Vi overvejede, og vi ikke skulle give hende en lektion i personlig kommunikation og så få nogle ekstra ECTS ud af det. Ej, men hun læste helt seriøst bare hele sit manuskript op i 1½ time og fik det hele til at lyde som en virkelig lang prædiken. Hun var dog rigtig sød, og vi kan få 5 ECTS for en mundtlig gruppeprøve til sommer.

I dag havde vi hende så igen, men denne gang til Textanalyse und Textproduktion. I dag var hun meget bedre, for der havde hun ikke et manuskript, men talte derimod direkte fra sit hoved og var derved meget mere levende end ved forelæsningen i går. Vi får 5 ECTS for en fremlæggelse, der bliver bedømt med karakter, og jeg foreslog, at jeg kunne holde et om ordbrugen osv. i Geschäftsbriefe, specielt måske i Mahnungen, dvs. rykkere. Jeg glæder mig allerede til det og besluttede mig hurtigt for at deltage i det seminar – især fordi vi kun var omkring 12 personer, og da måske ikke alle danskere bliver der, bliver vi måske lidt færre. Jeg håber ikke, tyskerne synes, det er træls at trækkes med os.

Jeg skal altså have følgende fag:
Werbung, Kommunikation, Gesellschaft
Mobile Medien
Landeskunde (DaF)
Wissenschaftliches Schreiben (DaF)
Wortschatz und Idiomatik des Deutschen (DaF)
Sprache und Gewalt
Textanalyse und Textproduktion

Det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med. I starten havde jeg kun valgt to DaF-fag, men da jeg kun kunne finde to germanistik-fag, som jeg rent faktisk virkelig havde lyst til at have, manglede jeg nogle ECTS. Med de ovenfor stående fag har jeg 10 ECTS i kommunikation og 21 ECTS i tysk.

I går aftes tog jeg med Agi og hendes roomie fra Norge (hendes navn er jeg ikke helt med på endnu) over på uni for at se Das weiße Band. Det var en rigtig god film…lige indtil slutningen, som var åben, så man aldrig fandt ud af, hvem der var ansvarlig for alle de frygtelige ting, der var sket gennem filmen. Meeeeget mærkeligt firma. Man gik godt nok en smule skuffet derfra og en smule frustreret også over, at man ikke skulle til en time dagen efter, hvor filmen skulle analyseres og fortolkes, så man kunne komme frem til en mulig løsning.

I dag har jeg været i Lidl og handle efter timen og også i ALDI efter 15 euro Guthaben, så jeg kan komme på nettet med mit nye stik. Lige før virkede det ikke, men jeg tror måske, forbindelse er dårlig her, hvor jeg sidder, så jeg prøver lige ovre ved vinduet om lidt igen. Jeg havde Sammy med begge steder, det var hyggeligt.

I aften skal jeg til kor for første gang. Jeg er ikke nervøs endnu, men jeg tror, det kommer. Heldigvis skal jeg over på en dames kontor inden, som jeg har meldt mig til hos, så jeg kommer ikke til at stå der helt selv uden at vide, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg er spændt på, hvorfor jeg skal mødes – om det er for at informere mig om nogle ting, eller om det er for, at hun skal se, om jeg kan tysk. Eller om jeg skal synge. Men det kunne jeg ikke forestille mig, for der står inde på hjemmesiden, at det skal man ikke. Udførlig beskrivelse følger her på bloggen snarest.

Og nå ja forresten – Julia og jeg har besluttet os for at mødes på halvvejen i Strasbourg og tage en overnatning der sammen fra d. 8.-9. maj. Jeg glæder mig helt vildt!! Og det er lige om lidt, for tiden går jo så stærkt hernede. Markus kommer også allerede om 1½ uge. Life is good!

Rigtige tyskertimer – dag 2

Så gik endnu en dag med rigtige tyskertimer, og denne gang var det en god en af slagsen med et noget tilfældig, men rigtigt godt overraskelsesmoment.

Dagen startede ud med Medien- und Kommunikationsanalyse. Det var et seminar, rummet var småt, og der var for mange folk i forhold til stole- og bordplads. Alt dette gjorde, at underviseren var en smule stresset og måtte lave flere kopier – ikke noget godt sted for Erasmus-studenter. Hans startede med at få at vide, at da han ikke er immatrikuleret under Medienwissenschaft, måtte han helst ikke deltage. Så han måtte gå. Vi andre blev og var lidt skræmte over ikke at føle os særligt velkomne. Der var meget litteratur og mange opgaver som fremlæggelse, Protokollführung (som vi kender det fra Birtschaft) og andre ting. Efter timen blev vi Erasmus-folk lige og snakkede med ham. Stressen havde lagt sig, og han var rigtig sød og sagde, at vi kunne få 4 ECTS for at være med og 6 ECTS, hvis vi også skrev et Hausarbeit (nej tak!). Da vi nævnte, at vi kun har brug for 5, sagde han, at vi kunne lave en mundtlig prøve, og Tobias’ forslag om at gøre det i grupper afviste han ikke. Det tegnede altså godt, selvom faget virker svært og krævende.

Næste fag var en forelæsning. Jeg plejer ellers at være god til at være opmærksom i den første forelæsning for at få alt med og få et godt indtryk, men jeg må indrømme, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad manden snakkede om i den 1½ time, forelæsningen tog. Det mærkelige var, at han havde et separat lærred med en twitterwall, hvor folk kunne stille spørgsmål. ”Bitte nur Fragen zum Thema oder zum Studium stellen. Danke.” Det gik lidt fløjten, da der kom en kommentar indeholdende ”deine Mutter”… Meget seriøse tyske studerende, må man sige – der forresten på ingen måde kan finde ud af at holde mund under hverken holdundervisning eller forelæsning. I den første time nævnt i afsnittet ovenover snakkede folk helt respektløst hen over underviserens tale. At han ikke satte sig i respekt er så en anden sag. Nå, men vi var alle sammen ret hurtigt sikre på, at vi ikke ville tage det her fag, men vi gik alligevel ned og spurgte til eksamen og ECTS og fik at vide, at vi kan få 4 ECTS med en Klausur til sidst, og der er ingen mulighed for at få 5 ECTS. Hvilket jo bare gjorde det endnu mere klart, at vi ikke skulle have det fag.

Derefter havde vi egentlig fire timers pause inden Rezeptionsforschung, men vi valgte – jeg ret modvilligt – at gå til seminaret ved navn Mobile Medien. Og hvor var det dog godt, at vi gjorde det, og at jeg ikke valgte at gå hjem i stedet for! Underviseren var SÅ sød og rar og Erasmus-venlig. Man kunne mærke, at han havde forberedt sig på os udlændinge, så han var klar med et hurtigt svar om, at vi kan få 6 ECTS, og at vi skal lave en fremlæggelse og et småt Hausarbeit for det. Fantastisk! Det passer lige med 10 point, når vi tager Werbung, Kommunikation, Gesellschaft om mandagen, hvor vi kan få 4 point. Det kunne ikke være bedre, og nu er kommunikationsdelen i hus. Jeg føler mig også ret sikker på, at ASB vil godkende de to fag uden problemer.

På baggrund af den store succes i Mobile Medien valgte vi at skippe Rezeptionsforschung og tog ned i byen for at snakke med Vodafone. Jeg gider ikke til at skrive hele historien. Det korte af det lange er, at vi brugte tæt på to timer derinde for at gå derfra uden noget som helst. Ham, der oprettede os helt i starten for snart en måned siden, gav os 10 GB, men det er kun Geschäftsleute, de må give det til, og derfor blev vi spærret. Vi annullerede alting, og da vi ville starte helt forfra – denne gang helt korrekt – afviste systemet os, fordi vi stadigvæk er gemt derinde. Der kan godt gå flere uger, før det er muligt for os at oprette os igen. Vi endte med en gåtur ned til Aldi, hvor vi købte internet for 50 euro. Jeg vil forsøge at få det til at virke i morgen, men tør næsten ikke af angst for, at det heller ikke virker. Men Kristina har fået det til at virke og har sendt en fin vejledning (tak, Kristina!), så mon ikke det nok skal gå. I morgen har vi en enkelt forelæsning, nemlig Sprache und Gewalt kl. 16-18, så jeg har masser af tid til at få styr på det. Næste uge begynder DaF-kurserne, og så har jeg tre timer om onsdagen i stedet for. Jeg fik de kurser, jeg ville have, så testen i fredags gik, som den skulle.

Efter alt vores internet-tamtam gik jeg ned i Media Markt for at købe Desperate Housewives sæson 1. Der er hele 23 afsnit, og det kostede kun 16 euro! Så nu er jeg godt underholdt det næste lange stykke tid. Aftenen har jeg brugt på at skrive en stak mails til forskellige professorer og undervisere om, at jeg ikke deltager i deres kursus nu, hvor jeg ved, hvilke kurser jeg helt konkret tager inden for kommunikation. Professoren fra den første time i dag har svaret og skrevet tak for den hurtige tilbagemelding. Jeg tror, han er lettet over at slippe for os.

Nu vil jeg se det første afsnit af Desperate Housewives. Det føles godt nok lang tid siden, at jeg så det første gang. Og i morgen vil jeg sove længe. Det har jeg også fortjent efter to lange dage.

P.S. The Rumour Said Fire's cd er faktisk ret god.

Rigtige tyskertimer – dag 1

Det har godt nok været en hård dag i dag. Inde i mit hoved altså. Jeg har haft tre forskellige fag i dag, og jeg er allerede i syv sind med hensyn til, hvad jeg dog skal vælge.

Vi startede ud med at have Grundlagen der Sprachwissenschaft ovre på Campus II. Underviseren var ret hård, men havde haft Erasmus-studenter sidste år også, så meddelelsen om de 5 ECTS og eksamen kom prompte og gjorde, at jeg tænkte, at det da er meget nemt det her. Faget handler om grundlaget for det tyske sprog. Det vil sige grammatik, syntaks, morfologi osv. Alt det, jeg er glad for, at jeg ikke har der hjemme. Men på den anden side er det ting, det er godt at vide noget om, og når det nu kun er et semester, kunne jeg såmænd godt overleve det. Eneste problem er, at underviseren virker til at stille ret store krav. Dog slutter det med en Klausur d. 16. juli, og dét er noget, jeg kan forholde mig til! Ikke alt det der Hausarbeit-pjat, det vil jeg helst uden om.

Det næste fag var for mit vedkommende (og også for Hans viste det sig) Sprach- und Kommunikationswandel in digitalen Medien. Det fag handler om, hvordan det tyske sprog udvikler sig og præges af internettet, mobiltelefon og lignende medier, og hvordan sproget bruges i en blog, en SMS, en mail osv. Jeg synes, det virker vildt spændende, og vil gerne tage det. Eneste problem er, at underviseren ikke har haft Erasmus-studenter før, kunne man tydeligt se i hans ansigt, da Hans og jeg snakkede med ham. Vi skal have fat i en eller anden Frau Schwarz, som jeg ikke kan finde en e-mail-adresse på, for at få meldt os til, hvis vi vil være med. Vi kan få en mundtlig prøve, også inden d. 16. juli, det var intet problem. Så det var endnu et plus ved dette fag. Plus at det virker til, at vi godt kan komme uden om at fremlægge og at skrive et Hausarbeit.

Efter en halv time fik vi fri fra det fag, og lidt mere end en time senere gik det videre med Werbung, Kommunikation, Gesellschaft. Underviseren er professor og ved virkelig, hvad han snakker om! Derudover er det et fag, der passer direkte ind i vores studie derhjemme, så det kunne ikke være meget bedre. Der blev både nævnt AIDA-formlen, krisekommunikation, interkulturel kommunikation og andre reklame- og kommunikationstermer. Alt sammen noget, som vi kender hjemmefra, men som går mere i dybden i denne forelæsning. Vi afslutter med en Klausur d. 12. juli, og vi kan få 4 ECTS, dog også med mulighed for 5 (hvordan det helt konkret skulle foregå med det ekstra point, forstod jeg ikke helt).

Det var så et overblik over fagene her den første dag. Måske er det ikke super spændende læsning, men så glemmer jeg da i hvert fald ikke selv, hvordan de forskellige fag har været, når jeg skal til at vælge endeligt, hvad jeg gerne vil have. Jeg har haft meget stress i mit hoved i dag over noget, jeg godt ved, jeg ikke behøver have stress over. Et varmt bad hjalp dog betydeligt på det, og nu sidder jeg her i min seng og kobler af. I morgen er en ny dag, hvor vi forhåbentlig får gode nyheder og positiv respons fra underviserne, ligesom vi gjorde det i dag.

90 frikadeller, IKEA og et Tandemtreffen

Det opsummerer vist de tre sidste dage ret godt. Lad mig starte fra en ende af. Fredag aften havde vi Internationales Kochen, og vi skulle selvfølgelig lave frikadeller (Nina, Janne og jeg), mens Tobias og Hans stod for kartoffelsalaten, og Mia og Stine bagte småkager, som, hvis nogen spørger, er vældigt danske, også selvom de hed noget med ”svensk” eller ”finsk”. Vi fik af 1½ kg svinekød lavet omkring 90 frikadeller, vil jeg gætte på, men de var til gengæld også små og søde. Og der var godt nok afsætning i dem, så det var vist det, man kan kalde en succes! Det var ikke kun maden, der var en succes. Hele aftenen var fantastisk. Die dummen Dänen aka. Trier-banden sad sammen hele aftenen, og vi hyggede os. Og ja ja, jeg ved godt, at vi burde mingle. Men vi havde det fantastisk sjovt, og det er det vigtigste! Vi var færdige på skolen omkring kl. 22.30, og så fik jeg ellers en ordentlig make-over, inden vi tog ned i byen med bussen lidt over 23. Vi skulle på Havanna, og der har de en slags kælder, der fungerer som diskotek. Der var meget højt, meget varmt og meget tilrøget. Heldigvis gik Stine og jeg ovenpå og snakkede med nogle både nye og gamle Erasmus-folk, og der var luften dejlig kølig og røgfri. Der sad vi så, indtil vi tog den sidste bus hjem lidt i 2. Det var virkelig en god aften!

Lørdagen stod næste morgen foran mig som en meget lang dag med ét indhold: en løbetur. Og så måske hygge med Mia og Stine om aftenen. Lige indtil jeg fik en sms med et tilbud og en tur i IKEA – og det kan man da umuligt sige nej til! Så inden vi vidste af det, sad Mia, Stine og jeg i toget på vej mod en by med et fantastisk navn, nemlig Saarlouis. Efter tog, bus og en endnu en bus stod vi foran en dejligt stor IKEA, og så gik vi ellers i gang med at købe alt muligt, som vi både har brug for og ikke har brug for. Det er dog altid sådan med IKEA, at man overbeviser sig selv om – helst inden man når kassen – at man da selvfølgelig har brug for det hele, det er klart! Man kan slet ikke LEVE uden de ting. Heller ikke selvom det er gået fint indtil videre. Anyway, jeg købte et sæt sengetøj, et lagen (der er meget tyndt, men også kun kostede 1,49 €), to pudebetræk (Peter Plys er gået i stykker…), fyrfadsholdere eller hvad sådan nogle hedder, endnu en bordlampe magen til den, der var her på værelset, da jeg kom, to store, røde puder, der pynter på min seng og giver god rygstøtte, en rivedims til at rive parmesan på (det skal jeg så bare lige købe først) og endnu et drikkeglas, så jeg rent faktisk har to nu. Og det var vist det sådan mere eller mindre. Vi spiste Köttbullar i restauranten og tog derefter to gange bus og derefter toget hjem igen. Om aftenen spiste vi havregrød, hvilket jeg faktisk aldrig har smagt før, men det smager faktisk godt, og jeg skal vist en tur i Lidl snarest og skaffe nogle havregryn, så jeg altid kan lave det, når jeg får lyst. Der var rigtig dømt tøsehygge med stearinlys, te, slik og Jonathan Spangs ”Familie”. Som faktisk var ret godt. I hvert fald den første halvdel. Det er åbenbart reglen i one-man-shows: Første halvdel over bæltestedet; anden halvdel under.

I morges stod jeg op 9.30, satte en vask over med alt det nye sengetøj og lagde mig så ellers til at sove igen til kl. 11. Derefter gik der til gengæld også rengøringsflip i mig, og jeg hentede støvsugeren og støvsugede grundigt både herinde, på gangen og på badeværelset og fik også støvet af de forskellige steder. Det er en fantastisk følelse at have bagefter, når man ved, at alt er rent igen. Derefter gik turen ned til Humboldt Gymnasium, hvor jeg mødtes med Martin, min tandempartner. Vi startede ud med engelsk, og det var godt nok noget af en grænse for mig at overskride. I mit hoved foregår det sådan her: dansk -> tysk -> engelsk. Der er meget langt hen til de engelske ord, når de bliver kørt igennem to andre sprogmaskiner først! Jeg syntes, det gik meget langsomt, men lige så stille gik det bedre, hvis jeg sørgede for virkelig at koncentrere mig om det faktum, at jeg jo rent faktisk var ret god til engelsk engang og ikke havde noget problem med at snakke det flydende. Mit mål er at kunne skifte fra tysk til engelsk uden problemer, inden jeg kommer hjem til Danmark igen. Jeg håber, det kan lade sig gøre. Ellers kørte vi på tysk og dansk, som vi også gjorde sidst, og det gik virkelig godt i dag i alle tre sprog. Jeg tog meget opløftet bussen hjem og løb mig en lille tur over forbi Lidl og var så også færdig for i dag.

Alles in allem har det været en fantastisk weekend med mange forskellige oplevelser af både festlig, tøsehyggelig og faglig karakter. I morgen begynder semestret, og jeg er meget spændt på, hvordan underviserne og fagene er, og hvor mange ECTS vi kan få for de forskellige fag. Man kan godt mærke, at der er kommet en del flere folk her på kollegiet, fordi ferien nu endelig er slut for dem – mens dem hjemme i Danmark efterhånden kan se læseferien glimte forude.

Vorlesungsverzeichnis = hovedpine

Jeg har haft hovedpine denne uge. Det startede søndag aften efter Alice i Eventyrland, hvor jeg skød skylden på, at det er hårdt for øjnene med 3D (selvom jeg klarede Avatar fint). Mandag var det pga. en lang dag med ekskursion og ikke mindst vin, der først hjalp på det, men gav bagslag om aftenen. Tirsdag var der efterdønninger fra mandag, og det at udvælge fag i et larmende computerrum med forvirrede mennesker inkl. vores tutorer gjorde, at jeg også tirsdag eftermiddag havde hovedpine. Jeg klarede en tur i Kaufland og hos Deutsche Bahn med Janne, og da jeg kom hjem tænkte jeg, at nu prøver jeg altså at løbe en tur og se, om det kan hjælpe. Så det gjorde jeg, og minsandten om ikke jeg kom af med den! Onsdag lå der også lidt efterskælv inde bag ved tinningerne, og i dag vågnede jeg med en hovedpine, der truede med at gå i udbrud. Jeg fik tandemmødet skubbet til på søndag, fordi jeg vidste, at det tager så meget af min energi, at jeg ville være kommet hjem omkring 18.30 og have så ondt i hovedet, at jeg ikke ville kunne noget resten af aftenen. Jeg tænker meget på, om det måske er pga. mit syn – eller om det er fordi, min hovedpude er så høj, og jeg ligger og spænder om natten? Det er bare ikke til at vide, men jeg vil godt nok gerne snart af med det her. Hvordan skal det ikke gå, når vi begynder på den rigtige undervisning næste uge?

Om præcis en uge fra nu af skal jeg til kor for første gang ovre på uni, og jeg glæder mig meget, selvom jeg ved, at jeg bliver nervøs for det inden. Jeg håber på at kunne lokke min engelske roomie med, for hun går altid rundt og synger herhjemme, og måske ville hun synes om at synge sammen med flere mennesker.

Jeg har bestilt billet hjem til Danmark fra d. 20. til 29. maj, og jeg glæder mig allerede vildt meget! Det tager omkring 9 timer med tog, men jeg elsker at køre med Deutsche Bahn, så det gør mig slet ikke noget. Man kan få læst rigtig mange sladderblade på sådan en tur, og så er jeg godt underholdt. Det bliver skønt at komme op i lejligheden i Århus og være sammen med Markus og have noget, der ligner en hverdag i en lille uges tid.

I morgen skal vi lave frikadeller, kartoffelsalat og småkager, for det er ”Internationales Kochen”-aften, og alle skal tage noget typisk fra deres hjemland med. Jeg ved ikke, om vores er vildt typisk, men udsigten til at lave flæskesteg med kartofler, brun sovs og rødkål til en større mængde mennesker og slæbe det hele over på uni og holde det varmt – den giver mig hovedpine allerede nu. Så nu gør vi det på den lidt nemmere måde, men der er jo heller ingen, der kan komme og sige, at det ikke er dansk, for de ved det alligevel ikke.

Det var vist det for denne gang. Der er ikke sket så meget siden i mandags, men det er alligevel godt lige at lave en opdatering, så jeg ikke kommer til at falde af på den og pludselig ikke har skrevet herinde i flere uger.

En ridder på 2 meter 38

Han har seriøst fandtes! Dengang man rendte rundt og var ridder og kæmpede og byggede borge og gjorde ved, var folk normalt kun omkring 1½ meter store. Men så var der en ridder, der var 2 meter 38! Og hans rustning stod inde i Burg Cochem, som vi var inde at se i dag. Ret vildt at se så stor en rustning, som vejer omkring 60 kilo. Man kan kun håbe, at han stadigvæk var i stand til at kæmpe, også selvom der ikke fandtes fitness.dk dengang. Eller fitness.de må det vel være.

Ud over ridderen på 2 meter 38 var alt andet ved Burg Cochem også super spændende. Vi havde en guide, der lød som om, hun spillede et indre bånd af, men hun gjorde det alligevel overbevisende og på et tysk, der aldrig er hørt tydeligere – man fristes til at tro, at selv japanerne forstod noget af det! Vi blev ført igennem nogle rum med originalt møblement, originale genstande og i det hele taget bare originale, et eller andet sted frygtindgydende ting. Det er vildt, at tingene stadigvæk er så godt holdt, og man kunne virkelig føle, hvordan de havde levet dengang og havde selv lyst til at være ridderfrue for en dag. Især da vi blev vist ind i det såkaldte ”Frauenzimmer”, hvor der var en kamin, fordi kvinderne også dengang hele tiden sådan frøs fingrene og tæerne. Lige et sted for mig!

Vi havde godt vejr i dag og kunne gå rundt og nyde solen, selvom temperaturerne ikke var super høje. Udsigten oppe fra borgen, som ligger så at sige oven over byen Cochem, var fantastisk! Man kunne se Mosel sno sig gennem byen, og det var virkelig breathtaking. Kig gerne på billederne på facebook.

Efter den guidede tur gennem borgen havde vi ca. 1½ times tid nede i selve byen, som var hyggelig og bar præg af, at det er en turistby – butikkerne var sågar åbne, selvom påskedag altså også er en helligdag her i Tyskland. Jeg fik købt et sødt postkort med en ældre mand og en ældre kvinde på, der er ved at høste vindruer (vi er trods alt i en vinregion), og de står og holder om hinanden. I højre hjørne står der ”Spätlese”, hvilket både gælder høsten og parret. Nederst på kortet er der et sødt lille digt:

Es sieht ein jeder, der nicht blind,
dass wir hier „Notstandshelfer“ sind.
Wir helfen – ohne viel Getöse –
dem Winzer bei der Traubenlese!
Gemächlich zwar, da nicht mehr jung,
doch sichtlich mit Begeisterung.

Im Augenblick – es ist zum Lachn –
sind wir gerad‘ beim „Pause Machen“!
Das Vögelein preist ohn Unterlass
lauthals: In vino veritas!
Denn es erkennt – aus seiner Sicht –
’ne alte Liebe rostet nicht.
(Waldemar Ott)

Det var lidt sødt, så det måtte jeg have, og når jeg igen får lånt Stines tape, vil jeg hænge det op et sted på mit værelse.

Apropos vin, så gik det efter Cochem videre til Senheim, hvor vi skulle besøge en vinbonde, en såkaldt Winzer, som hed Andreas, og som er den 11. generation i sin familie til at styre deres familiefirma. Han var ung, sød og frisk og fortalte en masse skøre historier om alt mellem himmel og jord – også om ting, der, som han selv sagde, ”nicht katolisch sind”. Det involverede noget med ham, hans kone, noget vin og en sengekant. Mere siger jeg ikke. Han var rigtig god til at fortælle om produktionen, om hvordan man smager på vin, og om hvordan vin skal nydes. Faktisk var han så overbevisende, at rigtig mange af os købte en eller to flasker vin af ham til sidst. For mit vedkommende var det både, fordi jeg virkelig godt kunne lide vinen, men også fordi jeg gerne ville støtte ham. Faktisk kunne jeg også godt tænke mig at komme derhen engang igen. Der var rigtig hyggeligt og god stemning, og man kunne mærke Andreas’ familie og stoltheden over at drive firmaet videre.

Vi fik noget brød med smøreost at spise, og det smagte så godt, at vi spiste rigtig meget alle sammen – man kunne simpelthen ikke holde op igen, når man først fik begyndt! Til sidst fik vi en ferskenlikør, som jeg godt nok måtte melde pas på – der var alkoholen simpelthen for tydelig at smage. Så på Tobias’ spørgsmål om, hvorvidt jeg ville noget med resten af min likør, kunne jeg svare, at han meget gerne måtte få resten. Efter omkring 2½ time bei dem Winzer kørte vi tilbage til Trier.

Nu skal jeg skype med Markus. Det gør vi faktisk hver aften, og det er fantastisk rart lige at kunne sige godnat og høre hans stemme hver dag. Jeg savner ham meget. Men nu er der kun 19 dage til, at han kommer herned, så det er efterhånden til at overskue, og tiden går jo hurtigt, har jeg allerede erfaret – der er allerede gået tre uger!

3D-Brille auf und los!

Jeg har været en tur i biografen i dag. I Cinemaxx for at det ikke skal være løgn. Jeg kan hermed berette, at de lamper, der hænger i biografsalene i Cinemaxx i Danmark (I ved nok, de der knapt så pæne, aflange nogen med et strejf af blåt), er præcist de samme, som der hænger hernede. Da jeg gik ud af salen, ønskede jeg næsten, at jeg kom ud og havde udsigt til taget over perronerne, havnen, og tårnet på rådhuset og havde gulvtæppe med mere eller mindre berømte filmcitater under fødderne. Men ak, jeg var stadig i Trier. Ikke at det gør mig noget – heldigvis! Jeg var af sted med nogle andre søde Erasmus-piger fra alle verdens hjørner, eller i hvert fald en del forskellige lande, nemlig: Spanien, Rumænien, Italien, Ungarn og Japan. Vi så Alice im Wunderland – naturligvis med tysk synkronisering – men det glemte man hurtigt at irritere sig over, for de havde faktisk gjort det rigtig godt. 3D-effekterne var også gode, og indholdet var godt, spændende, gribende og lavet med en fantasi, som kun Tim Burton kan lave det. Helt sikkert alle de 13 euro værd!

Bagefter tog fem ud af syv af os ned på Louisiana og fik kaffe, og jeg fik cola, for det trængte jeg virkelig til, kunne jeg godt mærke. Vi mødte drengene og letterne, der sad og så fodbold og fik kaffe. Det var første gang for mit vedkommende på Louisiana, og jeg håber, jeg kommer til at komme der noget mere, for stemningen er bare så hyggelig derinde, priserne er ikke så høje, og man kan så fint sidde og snakke derinde, hvilket vi også gjorde et par timer, inden vi tog bussen hjemad.

Jeg har brugt dagen på at finde ud af det sidste med fagene til på tirsdag, og så har jeg lavet en stor portion kødsovs, som jeg har frosset ned, så der nu er til i hvert fald to gange aftensmad engang senere. Det er så rart at have noget i fryseren, hvis man gerne vil have noget godt, men ikke har fået handlet eller er for doven til at begynde at lave noget.

I morgen skal vi på Mosel-Exkursion, hvilket både indeholder besøg på en borg og en vinsmagning. Nu vil jeg snart i seng, for jeg er træt og fik lidt hovedpine af 3D-effekterne. Det var vist lidt anstrengende for mine øjne. Godnat!

Pip gok påske plim!

Så er det påske! Og det er ikke noget, man lægger mærke til eller tænker videre over, når man har været i skole fra mandag til torsdag i denne uge, mens alle andre har haft fri hjemme i Danmark og sådan set også hernede i Tyskland – de har sågar fri næste uge også. Vi har dog haft fri fredag, og på mandag skal vi på ekskursion, så lidt ferie må vi også nyde godt af.

I går var jeg ude at løbe igen, og jeg fik også arbejdet en time på ordbogen. Det var rigtig rart at komme i gang med, for det var første gang, jeg skulle prøve at arbejde derhjemme, men det gik faktisk rigtig godt, og jeg fik lavet hele 15 ord på en time – jeg håber, at kvaliteten af mit arbejde stadigvæk er god nok. Jeg fik også vasket tøj i går, hvilket var fantastisk at få overstået! Nu er min IKEA-vasketøjspose helt tom igen, og mit tøj står til tørre ude i gangen på Stines tørrestativ. I går aftes hyggede vi hos Stine med burgere og chokolade (sidstnævnte var vist mest mig), så det var en dejlig afslutning på en hel dag af afslapning, der gik utroligt stærkt.

I dag har vi været en tur i Luxembourg. I morges lavede Trine, som er i Nancy, og jeg tilfældigt en statusopdatering på facebook på samme tid om, at vi skulle til Lux i dag. Vi udvekslede numre og aftalte at mødes på banegården – men så begyndte min store kvajeomgang! For det første noterede jeg ikke Trines nummer ned, fordi jeg havde så travlt med at give hende mit. For det andet skrev jeg til hende, at vi ankom 11.45, men vi ankom jo faktisk allerede 10.45, så det passede slet ikke så godt med deres ankomst 11.50 alligevel. Så det endte med, at det ikke lykkedes at mødes, og jeg var bare så irriteret på mig selv over, at jeg havde været så distræt den morgen. Men sådan kan det jo gå.

På trods af, at vejret var koldt, gråt og regnfuldt, var vi fulde af godt humør, så det blev en rigtig god dag, selvom selve Luxembourg hurtigt var overstået, eftersom der ikke er super meget at se, medmindre man gerne vil ned i Kasematterne. Vi var dog inde i domkirken og henne at se paladset, hvor hertugen bor, så det var ikke kun H&M og Zara, vi så. Dog var vi selvfølgelig også derinde, og jeg fandt en taske i H&M og (endelig!) de bukser, jeg ville have, i Zara. Det er virkelig bare shoppesemesterRET det her! Vi spiste på en mexicansk restaurant, som var gigastor over hele tre etager, og som bare havde den lækreste mad, der virkelig var alle pengene værd.

Jeg brugte også noget af dagen i går på at skrive til Helle hjemme i DK omkring fag. Det viste sig, at hun havde haft hele otte fag, mens hun var hernede, og at hun den første uge var gået til rigtig mange forelæsninger og seminarer for at finde ud af, hvilken eksamen man kunne få, og hvor mange ECTS de forskellige fag kan give. Så uge 15 bliver en travl uge for vores vedkommende, men jeg glæder mig allerede til det, for det bliver så spændende med alle de nye fag – det er bare de otte (!) eksaminer, jeg godt kan begynde at blive lidt nervøs for.

Og nå ja, så skal jeg også lige huske at fortælle om vores Kneipentour i torsdags. Vi var kun et enkelt sted, så der var ikke meget tour over det, men det var til gengæld også et hyggeligt sted vi var, og fordi vi var så mange, kunne vi ikke samlet gå et andet sted hen og finde plads til så mange. Jeg lærte lidt ungarsk og lidt om den østeuropæiske geografi, og Mia og jeg fik opfrisket Bundesländer und Hauptstädte – hvem siger, at en Kneipentour ikke kan være lærerig?

Nå, aftenen i aften står vist på afslapning med stearinlys og Desperate Housewives. Den sjette sæson er bare SÅ god altså! Vi var i Media Markt her i Trier, da vi kom tilbage med toget, men den første sæson af DH, som jeg ville købe for at starte forfra, kommer først i slutningen af næste uge, så det må vente lidt endnu. I stedet fik jeg købt et vasketøjsstativ, så jeg ikke altid skal låne Stines, og jeg fik købt en mappe og nogle plastiklommer, så jeg kan få sat alle mine vigtige papirer i orden. Og så købte jeg også nogle kurve til mit undertøj og mine sokker ovre i reolen. Det føles som om, at jeg endelig er ved at få det hele på plads.

God påske til alle!